Snoede og flettede piletræer

I år fik jeg den fantastiske mulighed at lave flettede og snoede mini piletræer, som jeg har drømt om i årevis. Det var en sød frøsamler, som gav mig denne mulighed og jeg fik følgende sorter:

Amerikaner – Salix fragilis
Bleu – Salix purpurea
Guldpil – Salix alba
Longbud – Salix triandra
Kaspisk dugpil – Salix acutifolia

De 5 forskellige flettepil
3 forskellige pil flettet omkring en sten

Der gik ikke længe før de alle blev omdannede til små træer, og nu bliver det spændende hvor mange af dem der slår rod.
De er klippet i starten af marts, hvor knopperne stadig er i dvale, men jeg tror ikke de kan høstes meget senere, for på den uges tid de har har været her er knopperne så småt svulmet.
Jeg har snoet og flettet forsigtigt, for at undgå de knækker og spidserne er kommet i vaser med vand, i håb om at de også vil slå rod.

For at sno en enkelt stage om et bundt, er det nemt hvis man fiksere bunden af bundtet med to kabelstrips (som kan åbnes igen)
Her et bundt guldpil med en snoet kaspisk dugpil rundt om – jeg er spændt på at se om det kun er om vinteren man ser kontrasten

Nogle af træerne er sat direkte i jorden, men de fleste er sat i potter på en skobakke der konstant er fyldt med vand.
Jeg har set flere på nettet der har plantet dem i spande hvor hullerne er boret i siden af spanden, for at sikrer et vandreservoir i bunden. Men pilen er jo også kendt for at kunne suge noget vand i sig og da lige skal danne rødder først er det ekstra vigtigt, den ikke mangler vand.

Nogle af de færdigflettede træer – de står sydøstvendt. Hvis det bliver for varmt, rykker jeg dem til et østvendt sted med vandrende skygge.

Jeg elsker at finde haverelaterede ting der skal gøre på denne tid, da det er så dejligt at blive mindet om at nu varmere tider på vej. Jeg håber at jeg allerede næste år har lidt materiale jeg kan bruge til at lave flere træer, for det var virkelig hyggeligt og jeg er sikker på der nok er nogen, der skal blive glade for et lille træ.

Stiklinger af sommerfuglebusk

Jeg har i mange år drømt om at skulle have en have fyldt med sommerfuglebuske, men det er aldrig rigtig lykkes mig at komme i gang med projektet før sidste år.
Jeg fandt ud af at min nabo havde en gul og en hvid sommerfuglebusk som aldrig har været beskårede, og jeg kunne bare tage stiklinger fra dem. Ydermere fandt jeg ud af min veninde havde en lilla og lyserød, som jeg også kunne få stiklinger af, og da sommerfuglebuske er meget nemme at få til at slå rod, gik jeg i gang i forsommeren 2018.

Gul sommerfuglebusk (BUDDLEIA WEYERIANA ‘SUNGOLD’)
Hvid sommerfuglebusk med store hvide klaser

Jeg elsker at lave stiklinger (og pode), det er meget afslappende og terapeutisk for mig, så jeg fik lavet en del den sommer, det endte faktisk ud i omkring 70 stk som slog rod. Jeg tog dem løbende hele sommeren, hvilket ikke er noget problem, da de er meget hurtige til at slå rod.

21/JUN: Små stiklinger (den jeg holder i hånden er meget større end dem i pluggboxen bagved, men viser bare hvordan de skal studses)
28/JUL: Har nu stået østvendt lidt over en måned og har fint med rødder

Selv min nabo blev inspireret da jeg kom og hentede kviste hos ham, så han fik også lavet en 10 stykker, bare ved at tage topskud på 50 cm og stikke lidt ned i havejorden. Først tænkte jeg det aldrig gik, de bukkede sammen efter lidt tid, da spidsen var urteagtig og det meste var over jorden. De stod bare i det fri, godt nok med vandrende skygge, men efter nogle uger, var der ingen tvivl om at de havde slået rod. Jeg synes det er fantastisk når man bare springer ud i nogle ting uden altid at vide om det er det rigtige, og når det så lykkes, så finder man ud af at det ikke altid er vigtigt at gøre præcis som der står i bøgerne.

29/JUN: Lidt større stiklinger laves
28/JUL: Flot rodnet en måned efter, bemærk rødderne dannes fra et nodie (der hvor man har pillet blade af)

Nå, men mine 70 sommerfuglebuske er desværre ikke kommet i jorden endnu, men jeg håber de klarer det våde forår i potterne, og at jeg får frigjort noget plads til dem. Det er min evige udfordring, jeg elsker at lave stiklinger og pode, men jeg får aldrig rigtig samlet mig om at få det i jorden.
Men det gør naboerne heldigvis 🙂

Nogle af de mange sommerfuglebuskestiklinger
Flere sommerfuglebuskestiklinger med rod, samt en masse lavendler

Okulering af kirsebær

I sommers prøvede jeg at okulere kirsebærtræer, og nu vil det snart vise sig om hvor mange lykkes. Det er første gang jeg prøver det, så tag ikke dette som en vejledning i hvordan man gør, vil bare gerne dele min erfaring og huske tilbage på hvad det var jeg gjorde.

Marts 2019: Knoppen er svulmet og det er tydeligt at træet er vokset sammen

Sommeren 2018 var jo sindsyg tør, og jeg havde læst at det var en god idé at gøre det en dag hvor det lige havde regnet, så barken let løsnede sig. Men da det ikke regnede i 3 måneder eller så noget, var det ikke rigtig en mulighed. Det slog mig ikke ud og jeg var rundt i nabolaget for at finde småtræer af vilde kirsebær (fuglekirsebær). De bliver jo mest set som ukrudt og derfor en oplagt mulighed for at sætte noget mere attraktivt på, store søde kirsebær.

Okulering gøres om sommeren når der er bladvækst og ikke for sent, da det handler om at den lille stump træ man sætter på, skal nå at vokse fast på ‘værten’/grundstammen inden væksten går i stå om efteråret.

11/JULI/2018: (T-snits okulation) En lille stump med knop, skæres af det ønskede træ og sættes ned i et t-kryds, hvor man har løsnet barken forsigtigt
Toppen skæres over så det passer med toppen af t-snittet
Jeg bruger podetape til at holde på plads og forsegle podningen

Man skærer en lille stump af det træ man gerne vil have, fra sidste års vækst, hvor der er et blad på (samt en knop). Bladet klippes af, men lad stilken sidde på, da den kan være indikator for om det er vokset sammen.
Hvis den er vokset sammen, falder den lille bladstilk oftes nemt af inden for kort tid (det har den også gjort på nogle af mine der ikke gjorde, så det er ikke sikkert).
Her har jeg taget billeder af hvordan jeg lavede en t-snits okulation, men den der er vokset sammen er en chip budding, som jeg faktisk synes var lidt nemmere at lave, men det er nok en smagsag.

Om foråret vil den lille knop svulme op, hvis det er vokset sammen og man fjerner grenen ovenover, så det bliver den nye dominerende vækst.
Af de 10-12 okulationer blev kun 2 til noget, ser det ud til. Håber det var den ekstreme sommer vi havde, men de første jeg lavede gik heller ikke så godt. Glæder mig til at prøve det igen til sommer, for man skal ikke bruge nær så meget materiale, og der står masser af selvsåede fuglekirsebær hos os og naboerne, som bare venter på at blive opgraderede!

Marts 2019: Da jeg kan se knoppen er svulmet og træet er vokset sammen, vover jeg skindet og klipper toppen af, så al kraft bliver sendt til den nye podning.

Bærfestival 2017 på Pometet

Pometet havde i år åbnet op for en fantastisk mulighed, at folket måtte komme og smage på deres bærsamling. Jeg ELSKER at komme på Pometet, og kommer der så snart muligheden åbner sig, så jeg susede selvfølgelig afsted, og mig og sønnen fik smagt på en masse forskellige bær. Han var fuldstændig blå og rød af bærsaft over det hele, da vi tog derfra og maven var tyk som en ballon 🙂

En meget imponerende taybær, som jeg drømmer om kan gro i min have
Kæmpe taybær med lækker smag

Det gode er at man får smagt en masse sorter og kan spore sig ind på hvad man vil have, det mindre sjove er så, når man forelsker sig i en sort som ikke kan købes. F.eks. var den bedste brombær efter vores mening helt klart ‘Silvan’, som var navngivet det, da den var købt i Silvan i sin tid. Rimelig umulig at finde på markedet… Men skidt pyt, der var masser af andre gode bær med sortsnavne og jeg håber en dag at kunne finde nogle af dem.

Bedste brombær var ‘Silvan’
Skønne jordbær, jeg vil lede efter

Noget der overraskede mig, var stikkelsbærrene. Vi har en del buske i haven og de smager skønt, selvom jeg kun suger indholdet ud af dem.
Men nogle af dem de havde på Pometet var kæmpe store. Så dem vil jeg helt sikkert ud og lede efter.

Kæmpe stikkelsbær i en 3-årigs hånd
Stor grøn stikkelsbær – Alice Marie
Lækker rød stikkelsbær – Alicant

Og så havde de en imponerende samling af ribs. Vi har selv nogle hvide ribs der giver meget godt, samt nogle røde, som ikke giver så godt og de fleste er nu gravet op, da de var angrebet af japansk boghvede.

Smuk bordeaux-lilla ribs – Futurum
Hvid ribs – Moores seedling
Gullig hvid ribs – Blanka

Yoghurt eksperimenter med sødmælk

Her i weekenden har jeg endelig prøvet at lave hjemmelavet yoghurt. Jeg har ikke fået gjort det før, da jeg ikke synes jeg havde nogen nem løsning med at holde de 40C i 6-8 timer, men nu har vi fået en ovn med hæveprogram, så den holder 40C. Og det er kun fordi jeg ikke gider ud i høkasser og dets lignende…
Men nu var tiden til det, da der ryger rigtig meget yoghurt igennem herhjemme efterhånden…

Der gøres klar til yoghurt test!

Lidt om hjemmefermentering
Når man fermentere mælk (i dette tilfælde til yoghurt) er lidt ligesom at lave brøddej, man skal tænke i at den bakterie der skal være den dominerende i ‘suppen’, SKAL være den tilsatte mælkesyrebakterie. Dvs. man overdoserer, så man udrydder sandsynligheden for at andre små mængder bakterier når at indhente den.
For lige meget hvor meget  man prøver at “sterilisere”  i sit hjemmekøkken med kogende vand, er det IKKE sterilt (mvh. laboranten).
Så man gør sit bedste for at udrydde konkurrenterne bedst muligt, ved at skolde alt hvad man kan og så bruger man sin sunde fornuft og smager på varene når de er færdige.

Folk har jo lavet det i mange år i hjemmet, man skal bare have kritiske øjne på:
-Hvis det LUGTER mærkeligt/ikke som det skal—-> smid det ud!
-Hvis det SER  mærkeligt ud/ikke som den skal—-> smid det ud!
-Hvis det SMAGER mærkeligt/ikke som det skal—-> smid det ud!

Afhængigt af hvilken slags mælkesyrebakterie man bruger, smager det forskelligt. Derfor er det en god idé at bruge en købt færdiglavet yoghurt at starte med, så man ved hvordan den skal smage og se ud.
Det er ikke strengt nødvendigt, men det en god begyndermåde og så skal man ikke vente på at få fat på en kultur/frysetørret bakterie. Og så kan man jo prøve andre kulturer senere hen, for at finde den man synes smager bedst.

MIN TEST OG RESULTATER
Jeg er kæmpe fan af Hjemmeriet.dk, og jeg kiggede på hans yoghurtopskrift -> OPSKRIFT

  1. Jeg varmede 2,5 liter økologisk Thise sødmælk op i en gryde, så den var håndlun (omtrent de 40 grader).
  2. Jeg fordelte det på 4 skoldede flasker og kom de skoldede låg på med det samme, mens jeg fandt mine testkandidater frem.
  3. Jeg tilsatte de forskellige kandidater til min lune mælk, rørte stille rundt og satte dem i min ovn på 40 grader i6 timer.
    Kandidaterne var: 
    – Løgismose økologisk Yoghurt Naturel
    – Cultura Natural
    – Udos Choice Super Infant (frysetørrede mælkesyrebakterier til babyer)
    – Løgismose økologisk kærmemælk
    Culturaen er ikke økologisk, men jeg synes den har en super god smag, så jeg ville prøve om den var til at lave selv, selvom de må komme lidt mere hokus pokus i for at gøre den lækker, som økologerne ikke må i deres yoghurt.
  4. Jeg tog de 4 flasker stille ud og vippede dem lidt, for at konstatere at de stadig var tynde som mælk. De røg i køleskab til morgenen efter, så de kunne modne.
Yoghurt klar til køleskabet efter 6 timer ved 40 grader

 

DOMMEN
Morgenen efter var Cultura og Løgismose yoghurten tyknede og de 2 andre var stadig tynde som mælk.
Både Cultura og Løgismose duftede og smagte fuldstændig som originalprodukterne, men Culturaen var ikke lækker og cremet, nærmere sjappet og lidt grynet, ikke alarmende dog. Men den blev pisket op i en koldskål, da den anden var mere lækker at spise.
Jeg kan se at Cultura indeholder nogle kostfibre, de kunne muligvis også have en indflydelse på konsistensen, som jeg jo så ikke kan tilsætte til min færdige yoghurt.

Super Infant var tynd som mælk, duftede og smagte af mælk, ingen syrning, så enten er baktusserne jeg tilsatte døde ellers fik jeg underdoseret, da jeg ved andre har haft succes med dem.

Kærnemælken var egentlig for at se hvordan det ville blive, da jeg tidligere har lavet tykmælk på den måde (SE HER), bare ved stuetemperatur. Det er normalt ikke måden man laver yoghurt på.
Selvom den stadig var tynd som mælk, var den en positiv overraskelse! Dejlig frisk, syrlig og perlende på tungen. Det skal der eksperimenteres mere med!

Barkpodning i april

Kalenderen siger 9. april og knopperne på æbletræerne er svulmende. Jeg er som altid, lidt sen på den, men lader mig ikke slå ud!

De øverste skud fra sidste år er det bedste, og så fandt jeg dem der var sprunget mindst ud

Min nabo har et æbletræ hun gerne vil bevare, og i sidste storm knækkede halvdelen af træet, så dets skæbne er noget usikkert. Det var min plan at tage podekviste i vinters, men nu er det jo forår…
For et par år siden prøvede jeg for sjov at tage grene og pode direkte i april måned med stor succes, så nu prøver jeg igen, bare med billeder 🙂

Et godt skråsnit (uskart billede, beklager!) og så ned i revnen, det må ikke sidde løst.

Fra modertræet har jeg fundet de årsskud som er MINDST sprunget ud, typisk dem der sidder øverst oppe eller længst væk fra hovedstammen.
Det er fordi podekvistene helst skal være længere tilbage end det man poder på. Så jo mindre de er sprunget ud, jo bedre er min teori. Helt korrekt er det at tage nogle der slet ikke er sprunget ud, altså i dvaleperioden.

4 snit med 4 podekviste der er klippet i en tilpas længde. Normalt ville jeg vælge en tykkere podekvist, men denne gang havde jeg intet valg

Så savede jeg på det træ der skal have podekvistene over på sig, så jeg får et nyt rent snit. Snitter i barken, kommer mine podekviste på og lukker lidt af med kold voks og den ene fik også lidt podetape. Man kan sagtens lukke mere omhyggeligt af, men det forsøg jeg lavede for nogle år siden, lukkede jeg slet ikke af og de kom mod alle odds. Så nu prøver jeg lidt grænser af 🙂

Det er i øvrigt et super godt tidspunkt at barkpode lige nu, MEN jeg vil klart anbefale podekviste der er taget i vinters/købt for en højere succesrate!
Jeg har skrevet lidt mere om barkpodning her: http://www.candselv.com/2012/04/barkpodning-af-paere-og-aeble/

Podning på en tyndere gren med kold voks og podetape

Planteskolelykke og forår

Hvert forår, eller rettere hver senvinter, besøger jeg planteskole rigtig ofte!
Jeg køber ikke så frygtelig meget, for det er stadig tidligt og udvalget er jo primært forårsløg og læggekartofler.
Men det er en sand lykkepille at gå rundt og blive blændet af de farvestrålende blomster i drivhuset, særligt på de grå og våde forårsdage.

Stedmoderblomster i ALLE farver, vildt imponerende syn!

Da jeg boede i Storkøbenhavn, tog jeg en ny planteskole hver gang, da der lå så mange, hvor herude ved Holbæk er det mere begrænset, til gengæld er de større og folk er mere smilende. Ellers er det mig der er blevet mere smilende.

Det må være det varmeste sted i butikken, godt de har 2 kasseapparater 🙂

Om foråret er min favorit Holbæk Planteskole ved Megacentret, deres drivhus med forårsblomster er helt fantastisk og selvom jeg ikke er et kattemenneske, er det altså hyggeligt når der løber katte rundt. Sidste år legede der killinger mellem potterne, så bliver det ikke mere livsbekræftende, der mangler bare et par babyer. Og i dag fik de besøg af min!

Allerede nu har de forskellige salvier og mynter, har jeg sovet under en sten eller bliver det bare tidligere og tidligere?

Alle billeder er taget og delt med godkendelse af Holbæk Planteskole.

Sokkebukser til babyer


Jeg er virkelig ikke god til at strikke, så strikkede sokker bliver enten købt eller strikket af min søde mor. Men det er lidt af en Sisyphus opgave at strikke sokker til os, da vi hurtigt slider dem op.
Det er primært under hælen og der hvor tæerne sidder fast på foden (anatomi er ikke min stærke side) at der kommer slidhuller på dem. Jeg prøver at lappe dem så godt jeg kan, men på et eller andet tidspunkt på man indse at nu kan de ikke lappes mere.

Sokkebukser med god bred rib af undertøjsuld på maven

For noget tid siden sad jeg med et par, som jeg havde opgivet at lappe mere på under foden, men altså skafterne fejlede jo ikke noget!
Så jeg gik i tænkeboks for at finde et alternativ man kunne bruge dem til, og så så jeg nogle babybukser for mig med god plads til en stor blenumse. Simpelt, men fremragende, når man nu ikke kan overtale nogen til at strikke longies til babyen!

Hvordan gjorde jeg?
Strik er jo forholdsvist elastisk, så pasformen er heldigvis en mindre detalje.
Til gengæld kan det godt være ret udfordrende at arbejde med klippet strik, da det meget let trevler op. Så man skal finde sin tålmodighed frem 🙂

Sokkerne er lagt op og skal nu have klipet tåen af, samt klippes op midt på underfoden

Jeg klippede tåspidserne af, lige der hvor hullet startede, og derefter klippede jeg op ad midt på undersiden af sokken til og med hælhullet.

Nu er sokkerne klippet op og klar til at blive syet sammen

Så vendte jeg vrangen ud på sokkerne og satte syklemmer i ret mod ret, om på billedet herunder.
De blev syet sammen på overlocker, da det giver en elastisk søm, men man kan nok også bruge en stræksøm på en alm. symaskine. Vælg en der dækker godt, så symaskinen får fat i så mange garntråde som muligt.

Der sættes klemmer i og syes sammen

Nu er selve buksen lavet og de mangler kun et mavestykke, så de ikke falder af. Her har jeg brugt et stykke undertøjsuld som en høj ‘ribkant’. Man kan også sagtens bruge bomuldsrib, jeg valgte bare uld, for at holde hele buksen i uld. Uld bliver i øvrigt mere slapt med tiden, så når jeg syer i uld, laver jeg det lidt mindre end i bomuld, da det udvider sig.

Buksen set på vrangen med mavebæltet der er klar til at blive overlocket/syet sammen med stræksøm

Højden på ribstykket af hænger lidt af hvor stort hullet var forrest på sokken, samt hvor højt man ønsker det er på barnet, det er der ikke noget fast mål på.
Omkredsen på ribben afhænger af barnets størrelse, det skal helst sidde godt til og det gør ikke noget at sokkebuksens diameter er større, ribben kan sagtens trække det sammen. Man trækker i ribben som man syer det på sokkebuksen.

Dejlige lune bukser er færdige til min lille trold

Da skafterne danner benene, bare omvendt, er der allerede fine afslutninger på ben-enden, men man kan sagtens forlænge buksen ved at sy rib på i denne ende også, så de kan vokse i dem eller for at holde buksen ordentligt oppe over foden.

Bukserne kan let bøjes op, så længe de er for lange

Opskrifter med æg

Når man har høns, kan man hurtig komme ind i en periode hvor man har RIGTIG mange æg, og meget lidt fantasi til hvad de skal bruges til.
Så jeg har prøvet at samle de ting jeg bruger dem på, så jeg hurtig kan slå op hvis jeg mangler inspiration. Nogle linker til en opskrift, andre er bare skrevet på listen for at jeg kan huske det.
Vær opmærksom på at nogle af opskrifterne er med rå æg.
Det er et indlæg jeg løbende redigerer, når jeg kommer i tanke eller bliver inspireret til noget nyt med æg.

HELE ÆG
Blødkogte æg/røræg
Spejlæg
Æggekage/omelet
Blomkålssouffle/gratin
Grøntsagstærter
Stenalderbrød
Brioche
Hele kogte æg til frokost
Hjemmelavet pasta
Æggesalat

Citronfromage
Chokolademousse
Fastelavnsboller med kagecreme
Vandbakkelser
Pandekagekunst

ÆGGEBLOMMER
Råcreme til frugtsalat
Æggesnaps
Koldskål
Kagecreme til lagkager oa.

Frugtsalat med råcreme er en børnehitter herhjemme!

ÆGGEHVIDER
Hvid omelet (lavet på kun æggehvider, for at få en høj mængde protein)
Marengs (evt. som låg på en tærte/kage)
Guf til is (rå marengs-‘dej’)
Flødeboller
Kransekage

Æggeskallerne ryger tilbage til hønsene eller i ormekomposten, i begge tilfælde giver jeg dem lige et klem med hånden.

Ottobre design 6/2014 – Bukser nr. 14

Jeg har ledt længe efter en god opskrift på joggingbukser til børn, som sidder pænt og ikke er for kedelige at sy. Altså en opskrift, der kan varieres lidt, men ikke tager for meget opmærksomhed fra bluserne. Samt en opskrift, der ikke er afhængig af man bruger strækstof.

Anna kigger sømmene efter

Det er fordi, jeg som regel bruger mønstret stof til bluser, så det kan blive en frygtelig øjeneksplosion hvis alt går amok i mønstre og farver.
Så bukser prøver jeg at holde i nedtonede farver og mønstre, og arbejder med diskrete og sjove detaljer, så jeg kan få lidt udfordring.
Jeg har samlet lidt billeder her, samt mine ændringer på mønsteret, så jeg kan huske det når jeg skal sy nogle til Anna, samt så andre kan se det.

Bukser lavet af tykke isoli rester med masser af pyntesøm, for at gøre samlingerne flade

Det mønster jeg bedst kan lide at arbejde med, er fra Ottobre Design nr. 6/2014. Det har en masse fine detaljer og pyntesyninger, som man kan vælge at sy eller lade være. Jeg låner bladet på biblioteket, når jeg skal op i en størrelse, da jeg ikke har det selv og ikke har plads til at købe alle de mønstre/blade jeg bruger.

Uden ændringer i mønsteret.
Sådan sad bukserne, FØR jeg ændrede på mønsteret, hvilket er ok, men rumpen er meget lav

Jeg har dog justeret mønsteret for at få en bedre pasform (str. 98):
-Lagt 3 cm i toppen (på begge af de store buksestykker, for at hæve linjen på rumpen, muligvis ikke nødvendig hvis barnet er blefrit)
-Lagt 4 cm i bunden af buksebenene (for at få en mindre stykke rib)
– Forkortet benribben med 2 cm
– Maveribben er kun lige så bred at elastikken kan være i, og jeg bruger ikke snore eller laver syningen der holder elastikken på plads.

Kun forlænget benene
Forlænget top og bund, gør at der er plads til at vokse i dem og rumpen ikke er så lav.