Snydeæg

I går lagde jeg 3 snydeæg til ind i reden til hønsene, jeg havde egentlig lagt 2 ind, men jeg blev foreslået på Fjerkræs forummet at lægge flere æg ind.
Jeg lagde de første 2 ind for 3 dage siden og jeg kan godt mærke jeg er noget utålmodig. Jeg er simpelthen så spændt på om vi har en egnet kyllingemor, eller vi skal ud i at lave en rugemaskine + elektronisk kyllingemor.


Jeg har nogle store flamingo / styroform kasser til at lave en rugemaskine, og det skulle være nogenlunde til at lave, så jeg tror vi laver en alligevel. Det er begrænset hvor mange æg en høne kan ligge på trods alt, og da vi har haft lidt nedgang i hønseflokken, skal vi nok have gang i en del udrugninger.
Vi har 2 kødhøner (Stor Kochin) fra sidste sommer, 1 dværgorpington, 1 creve coeur samt en ung blandingshane.
Vi skal have nogle flere kødhøns og så er orpington’en og creve coeur’en nogle vi har fået på pension, så de bliver forhåbenligt skrukke, men de holder nok ikke så længe endnu.
Hønsegården er 10 x 10 meter så der er plads til nogle flere og min mand er i gang med at bygge en stor mobil skrukkegård, så der er også lidt plads der hvis det kniber.
Her ses hønsehuset som de alle bor i nu: