Bålsted

Så fik vi lavet et bålsted! Vi har ikke råd til en Webergrill lige nu og her, så vi lægger ude med en bålplads. Manden har jo også været spejd…nå nej, FDF’er! Og jeg er helt pjattet med primitiv madlavning, så det passer os fint. Nu skal vi have lavet et trebenet stativ eller en tripod som vi kan hænge en bålgryde eller en grillrist på. 
Og så skal der laves cowboymad eller som min bror siger: John Wayne gryde!
Bålstedet har ikke kostet andet end arbejde indtil videre, markstenene havde vi på marken. Der skal lidt sand eller grus mellem stenene, men da vi snart skal støbe, kommer der en kæmpe bunke, så det venter vil lidt med. 
Det har blæst meget op i dag så bålet må indvies en anden dag. Men der er også et gulv der skal brækkes op, og det sker jo ikke af sig selv 🙂