Flettepil

Jeg havde taget kontakt til en pilefletter i Bagsværd her i senvinteren for at høre hvilke flettepil hun havde. Hun skrev tilbage at hun kunne tilbyde 3 slags flettepil, og at jeg ikke skulle betale for dem da hun sagtens kan undvære 30 pilestumper. Jeg ville ikke have for mange pil til at starte med så det er helt perfekt. 
Vi satte 20 af pilene i går på min fars gård, da han havde brug for nogle læplanter, og så kan jeg jo passende høste af dem de første år så de busker.
Sorterne er:
  • Laurbærpil, som er meget grøn i frisk tilstand.
  • Vestbirk Søpil, cremegrøn i frisk tilstand
  • Daphnoides Purpurea, lysegrøn med røde knopper i frisk tilstand.