Lecablokke og nye vægge

Da de gamle vægge blev nedlagt fandt vi ud af at mange af dem var 10x19x49 cm lecablokke, som jeg har ledt efter på dba.dk uden held. Men fordi vi købte den brede fladmejsel har det betydet at vi er i stand til at genbruge ret mange af de gamle blokke.

Der er kommet 90 hele blokke ud af det + nogle småstumper, og da det kun er til fundamentet af de nye vægge behøves siderne ikke at blive renset.
Så skrald blev til guld og jeg slap for mange ture til genbrugspladsen, ikke mindst 🙂
Udover det har Jacob fået gravet en rende til den første væg ud af 3, nu skal vi bare have målt ud med et laservaterpas samt købt noget cement så den ene væg kan blive støbt. Den skal jo hærde i 14 dage, så det kan den ligeså godt gøre mens vi laver noget andet.