Mange spande små

Mange spande små giver store mængder brokker.
Nedbrydningen går fint og hurtigt, men oprydningen går lidt langsommere. Vi har valgt at købe en masse murspande til at transportere brokker med. De koster ikke så meget og man kan altid bruge spande og så kan jeg bære dem, hvilket er dejligt så jeg også kan hjælpe til udover at lave mad og sørge for snacks og forsyninger.
Selvom de kigger lidt sjovt på genbrugspladsen når en kvinde alene kører hen til containeren til brokker og har bilen fyldt, det er god underholdning 🙂
Men Jacob hader at rydde op og sortere og jeg hader maskiner der rusker for meget og larmer, så det er fint.

Men nu er vi nået til murstensvæggene, så er det godt jeg kan tynde spandene op med lecasten.