Gåsetanker

Det var egentlig meningen at vi skulle have gæs I år, men vi besluttede os for at få kaniner I stedet og så vente til næste år med gæssene.

Indhegning
Kaniner er noget nemmere da man kan have dem i faste eller mobile bure. Man kan også have flytbare hegne med et flytbart hus der lukkes om natten til gæs, men så skal man være sikker på ræven ikke er der om dagen, for den kan godt tage voksne gæs, også de hidsige.

Vi har ikke nok græsareal pt. til at gæssene kan holde sig mætte udelukkende på græs, så planen er at der bliver sået græs i år som de kan gå på næste år.
Vi ville gerne have en fast gåsefold som er stor nok til der konstant er græs nok til det antal gæs vi nu har. I denne fold er det meningen at vi skal have nogle pære- og blommetræer, da vi har masser af æbletræer men kun et blommetræ, som vi satte i år.
Indhegningen skal være af tråd og være elektrisk så den holder ræven ude og der skal være et hus til dem om natten hvor der er tørt og læ. Da der vil være elektrisk hegn om gåsefolden lukkes huset ikke af om natten.

Jeg er meget for at forskellge dyrearter går sammen og efter sigende skulle gæs have en positiv effekt bekæmpelse af nogle mide på geder, men jeg tror ikke lige geser kommer på listen foreløbig.
Men jeg går lidt i tankerne om at kaninerne måske kan gå sammen med dem, så får det også et stort dejligt areal, men det er måske lidt svært at fange dem ind hvis de ikke er tamme nok.

Avlspar eller køb af gæslinger
Vi er jo så heldige at vi ikke er dybt afhængige af vores afgrøder, det havde set noget anderledes ud hvis vi levede for 50 år siden måske, men i dag er det faktisk billigere at købe varer i butikkerne end at lave dem selv, i hvert fald hvis man går efter billige importvarer, det er noget andet hvis man sammenligner danske økologiske varer som ofte er det mest realistiske at sammenligne med.
Det betyder at vi ikke nødvendigvis behøver at anskaffe os et avlspar som ruger ud hvert år. Vi kan nøjes med at købe gæslinger hvert forår som bliver fedet op til jul og derefter slagtet.
Det har den fordel at man ikke skal bekymre sig om vinterfodring og udmugning, man hygger sig bare med dem om sommeren og så slagter man til efteråret/vinteren.
Fordelen ved at have et avlspar er at man ikke skal betale for gæslingerne, der er prisen for vinterfoder for 2 gæs. Man får måske også et tamt par og man kan få lidt indflydelse på avlen ved at sælge gæslinger. Så er der også noget helt magisk over at opleve dyrebørn med deres mor, og følge æggene til fuldvoksne gæs.

Økologisk plæneklipper
Om sommeren kan gæs leve 100% af græs og vand, hvilket gør dem til den ultimative økologiske græsslåmaskine. En plæneklipper med opsamler der omdanner græsafklippet til det fineste kød og æg hvis man tager dem fra.
I starten af deres levetid skal de have tilskudfoder men herefter kan de leve af græs. Om vinteren skal de have foder til gengæld, da der jo ikke er noget græs.
I modsætning til ænder kan de godt undvære svømmevand, men man skal helst have en balje, hvor de kan få hele hovedet under vand. Og så skulle de have lettere ved at parre sig på vandet. Men jeg tror vi køber en plastsandkasse til dem som vi kan fylde med vand, for jeg tror de bliver gladere dyr af vand, nu hvor de har svømmefødder.

Erfarne gåseejere har skrevet lidt om gåsehold her:
Fuglebjerggård: http://www.fuglebjerggaard.dk/Per/Artikler/julegaasens_sommerliv.htm
Bülows på Sjælland (sælger gæslinger): http://www.bulows.dk/pasning.html
Havenyt: http://www.havenyt.dk/artikler/dyr_i_haven/dyrehold/414.html