Hvidløg og sene skalotteløg

Kina hvidløg
De hvidløg jeg satte på Halloween, 31. oktober 2009, var bare nogle kinesiske fra Netto, men de kom alle sammen og de overlevede vinteren. Jeg fik sat dem alt for dybt så de har været meget lange når man har taget dem op, så i år vil jeg sætte dem i den dybde ligesom man sætter blomsterløg: 3 gange løgets højde.

Jeg ved ikke om det var fordi det var de tidligste jeg satte, men det var i hvert fald de første der visnede ned. De var allerede visnet ned da jeg høste tyrker hvidløgene, så jeg har haft svært ved at finde dem da stilken der stikker op at jorden er revet af løget.
Så ud af de mange løg der kom op (på den anden side af 20 stk) har jeg kun fundet 4-5 stykker. Jeg kunne grave hele rækken op, men de var ikke så store så jeg lader dem blive i jorden og ser om de kommer igen lidt senere.

Skalotteløg
De skalotteløg jeg satte meget sent, fordi der var 50% rabat i butikken, har jeg ladet stå lidt længere da de ikke har visnet ned ligesom de andre.
Da jeg var ude i går og kigge har de skudt igen og der lå nogle store stilke hen af jorden ved nogle af dem. Jeg har ikke set at de har visnet ned, men det ser sådan ud og de har allerede skudt igen.