Tørre ærter og hindbær igen

Ærter
De lollandske rosiner er nu modnet, tørret på planten og klar til høst, så selvom de blev sået sent nåede de at modne alligevel, så det er dejligt at det lykkedes. Jeg prøvede at smage på dem i grøn tilstand men det er ikke værd at skrive hjem om, som regnet med, så jeg satser på en kulinarisk oplevelse ud over det sædvanlige når de bliver til “Grå ærter”.

Purple podded pea er nu modnet og så måt ved at tørre på planten, derefter skal frøene høstes og i jorden igen til næste år eller gives videre til en frøsamler.

Hindbær
Der har ikke været hindbær siden sidst i juli hvor jeg høstede en dejlig stor portion (Første store hindbærhøst). Men nu er der så småt blomster på alle grenene igen og på nogle er der kommet grønne bær.
Det er ærgeligt der er orm i første omgang, men det er suverænt at man kan høste 2 gange, nu skal jeg bare finde en der modner midt imellem, så jeg kan høste hindbær hele tiden 🙂