Kartofler stadig i jorden


Kartofler
Ditta er stadig i jorden i den ene ende af køkken haven og vi graver stadig nogle planter op. De har ikke gevet så meget i den ende, men det er ikke sorten da vi også satte Sava som jo gav fint i den anden ende. Så det er en kombination af for lidt lys og for sen ilægning.

Men kvaliteten af dem vi graver op nu er suveræn, så vi bruger de sidste der er, for der er kun 3-4 kartofler per plante, så der er ikke nok til at kule nogle ned, da der kun er 10-15 planter tilbage.

De har spået om at nattetemperaturen kommer ned og rammer 0 på lørdag, men ingen nattefrost endnu ellers.

Squash
Vi høster stadig sommersquash, Raven og Bauhaus-squash, og planter ser ud til at kunne levere lidt endnu, men nattetemperaturene falder, så sæsonen slutter nok snart.
Bauhaus-squashen producerer lige så godt som Raven nu, så den var nok sat lidt tilbage da jeg købte den, men det er heller ikke til at vide hvad den har været udsat for. Næste år bliver det udelukkende førplanter og så tror jeg vi skal have 5-6 planter, for det har været lige i underkanten med 3. Men det har også været en tør sommer og jeg har ikke været god til at vande.

Nøgenfrøsgræskar, Orange Sunshine og Buttercup er stadig på planten og jeg går og overvejer om jeg snart skal høste dem.
Stilken er nemlig flot og fin og jeg havde forventet at kunne se på stilken at de skulle høstes, ved at den visnede. Jeg regner med de skal tages inden lørdag så de ikke bliver udsat for frost, selvom de nok er en ret mild form.