Ost lavet af tykmælk

Inspiration og opskrift er direkte hentet fra Anarkistens ægte kogebog.
Tykmælksost (Tvorog – russisk skørost)
En gryde
Dørslag
Osteklæde
Tykmælken varmes forsigtigt op og står på laveste blus i en time, må ikke koge. 
Jeg hældte tykmælken i en gryde og satte den på brændeovnen i 1 time. 
Vi har en konvektionsbrændeovn, så den er ikke hamrende varm ovenpå.

Mælken skiller når den står så varmt. 
Valle og fast masse hældes i et osteklæde som er bredt ud i et dørslag/si. Osten skal stå og dryppe af i 6-8 timer.

Jeg målte for sjov temperaturen af den første valle der løb igennem og den lå på 37-38C.
Jeg prøvede den på et stykke brød her til morgen, dryppet med lidt ahornsirup. Smagen er frisk og syrlig. Jeg tror den vil gå godt i spænd med friske søde jordbær.