Tilbagevendende hvidløg

Alle de hvidløg som forsvandt for mig sidste år efter de var visnet ned, er nu på vej op igen. Og jeg tror ikke en eneste er gået tabt, de står lige så fint i rækker, jeg havde bare ikke mærket rækkerne ordenligt sidste år, så jeg vidste ikke hvor jeg skulle lede da løgtoppene var væk.

Så nu skal de allesammen op, da hvert fed i løget spirer, så de skal deles og sættes igen. Udover dem, satte jeg nogle i november + her i marts, så vi har vist rigeligt hvidløg, hvilket ikke er så dårligt endda 🙂

En del af dem er supermarkedhvidløg, men jeg kan se at de fleste er en masse spændende sorter jeg fik af Lila og Søren fra Frøsamlerne, og nogle af dem var yngleløg, så det passer jo fint at de vokser videre i år. Så nu skal jeg bare finde de gamle notater om hvor jeg satte hvad og noterer de nye pladser når jeg flytter dem.