Krydderurtebrød

Når nu man går og nusser i køkkenhaven og sår den til og lægger kartofler, får jeg sådan lyst til at høste noget fra haven, da det i sidste ende er formålet med jeg er i køkkenhaven. 

Snoede krydderurteflutes
Krydderurtebrød
5 dl vand
½ pakke gær
1 spsk sukker
1 spsk salt
1 skvæt olie
1 kop groft rugmel/grahamsmel
½ kop knækkede hvedekerner
Hvedemel så det passer
2 dl hakkede urter (mix af purløg, løvstikke, brændenælder, persille, skvalderkål)
Vand, gær, salt og sukker røres sammen. Groft mel og kerner tilsættes og hvedemel til dejen er våd så du ikke har lyst til at stikke fingrene i den men så tør at den ikke er lige til at hælde ud af skålen.
Lad den hæve i 2-3 timer (nogle gange glemmer jeg den og så står dejen i 4-5 timer), til den er lang i trådene eller på vej ud af skålen. Ælt det sidste hvedemel i og form 1-2 brød ud af  dejen og lad efterhæve til dobbeltstørrelse 8jo lunere des hurtigere). De bliver ekstrafine hvis de pensles med olie.

Bag ved 200-225C i 25-45 min afhængig af om du lavede et eller to brød og hvordan din ovn varmer.