Ukrudtspasta

Jeg blev ret overrasket over at skvalderkål godt kunne gå an i en pesto, så jeg har prøvet den til andre retter, og den er faktisk ret god. Da jeg plukkede i dag, nåede jeg faktisk at tænke: “Arj, er der ikke kommet noget nyt skvalderkål op endnu..”, men jeg løber aldrig tør, for det var et bed der svar til mindre end 1% af det samlede skvalderkålsareal. Jeg overvejer lidt at sætte ramsløg, for at se om de vil overtage skvalderkålsherredømmet…
Både i dag og i går lavede jeg ukrudtspasta, og det var en succes, idéen kom fra Orla, som havde lavet en lignende med brændenælder og mælkebøtter.
Jeg må også få prøvet mælkebøtter af, selvom jeg husker at de er ret bitre, men det handler nok mest om at finde de rette opskrifter. Jeg har hevet 30-40 mælkebøtter de sidste par dage, og roden kom ikke med på særlig mange, så der komme fine nye blade op, om ikke så længe.
Ukrudtspasta
1 håndfuld skvalderkål
1 (handske)håndfuld brændenælder (kan skoldes og presses, hvis man lyster)
1 lille dusk purløg
1 æg 
100-130 g durummel
De friske urter hakkes fint, evt. i en minihakker og ægget piskes ind i det hakkede.
Melet formes som en vulkan og æggemassen hældes i hullet og det hele blandes og æltes. Hvis man har en foodprocessor (min gik kaput efter sidste gang falafel…), skulle man kunne hakke urter og tilsætte både mel og æg heri.
Man lader dejen ligge og hvile i 15-20 min, og så rulles den ud til plader, hvor man derefter kan strimle den eller måske lave ravioli.
Jeg lavede en dobbelt portion og lavede lasagneplader og lidt fint strimmelpasta (tagliatelle tror jeg de hedder).
Lasagneplader, og strimler for den sags skyld, kan tørres over en kosteskaft, hængt mellem to stole. Jeg er dog lidt spændt på om, hvor hurtigt de tørre op med de fugtige urter.
Jeg har prøvet med kagerullen, men jeg får det ikke så tyndt og fint som med maskinen
Lasagneplader hænger til tørre