Tørrestativ med hængekøje

Sidste år købte vi stolper ind til et gammeldags tørrestativ, som skulle laves med stemmejern. Og nu er det hele blevet stemt ud og samlet og sat i jorden.
Vi har ikke nogen superegnede træer til at hænge en hængekøje op på, så vi har købt nogle ekstra stærke stolper i forhold til standard træ tørrestativer, så man kan hænge en køje op imellem stolperne.
For at være sikker på at stolperne ikke bevæger sig mod hinanden når man vender og drejer sig i hængekøjen, er der sat en tvær-lægte op imellem stolperne.
Stolperne er gravet 1 meter ned og i bunden af hullet er der hældt et godt lag småsten/grus, så der er dræn for enden af stolpen.
Hullet graves lettest med et pælebor
eller gårdhund…
Check at den er i vater

Fakta
Afstand ml. stolper: 4,1 meter
Højde over jorden: 2 meter
Afstand ml. snorene: 12 cm

Stolper:100×100 mm (3 m)
Tværlægte: 38×57 mm

Tørrestativet er så stort at der sagtens kan hænge 2 fulde maskiner vasketøj.
Så er hængekøjen monteret: se her

0 Replies to “Tørrestativ med hængekøje”

  1. Ingen stolpebeton, men de er gravet 1 meter ned.
    Hvis det en dag skal flyttes er det nemmere at skrue tværlægten at og banke stolperne løse.
    Tværlægten er for at de 2 stolper ikke begynder at tilte ind mod hinanden når vi får en hængekøje op. Det er så det hele ikke gynger den forkerte vej.

    Didde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.