Naturlig udrugning

Stort set samtidigt med at vi fik den nye hane, lagde vores silkehøne sig skruk. Vi havde jo fået maran og Scan Labelle kyller, så jeg besluttede at lade hende ligge lidt og så tage nogle æg fra for at lade hende ruge på de nye, nu hvor vi har fået hane. Hanen kom den 25/4 og jeg gav hende æg d. 29+30/4, så han har kun været der i 4 dage, da jeg tog æg.
Hun lå på 2 Orpington æg og 2 æg fra Isa-hybriderne (et Isa+Orpington fra den ene dag og et sæt fra den anden dag).
Hun ville ikke ligge i redekasserne så hun har faktisk ligget på gulvet i spagnum under hele forløbet, men hun har rykket sig med æggene, så næste gang vil vi komme udrugningshønen op i en opvaskebalje og se om hun vil ligge der.


Markering og lysning af æg
Jeg har markeret de 4 udvalgte æg med blyantstreger over det hele, fordi hver dag lægger de andre høns lidt flere æg til hende, og så er det ikke til at vide hvilke æg hun lå på fra starten af, med mindre man isolerer hende fra starten.
Blyantstregerne bliver slidt af efterhånden, så man skal tegne kruseduller et par gange i løbet af udrugningen.
Hvis man skriver dato på, er det sjovt at se om det passer med udklækningen og om de ældste æg er dårligere end de nyeste.
For at se om der er liv i æggene, lyser man dem. Dette gøres f.eks. ved hjælp af et toiletrør og en lommelygte. Man kan evt. vikle en sok rundt om røret hvis lygten er bredere end røret.
Hunden fik fat i det udvalgte paprør, så hun har lige taget hjørnet af det, men det gjorde det faktisk bare lidt nemmere at sætte ægget i.


Lysning efter 8-9 dage
2 af æggene er lagt under hende d. 29. april og 2 af dem er lagt d. 30. april.
Vi har prøvet at lyse dem i d. 7. maj, altså 8 og 9 dage gamle.
De var gennemsigtige i den ene halvdel og mørke i den anden halvdel, og i den mørke del kunne man ane nogle blodårer og i et af æggene, kunne man se en sort dulle (ca. 1-2 cm) der bevægede sig når man vendte ægget.
Jeg ved ikke om det betyder liv, for man skulle kunne se meget edderkoppespind i følge de tegninger jeg har set, men det synes jeg ikke rigtig vi så. De lignede dem som bliver angivet som ‘bad eggs’ her: Æglysning.
Hvis vi havde lyst en dag før havde de måske været mindre mørke og lettere at se.

Lysning efter 12-13 dage
I dag tog vi æggene ind igen for at prøve at tage lidt billeder, selvom det er lidt af en udfordring.
De tegninger man finder over lyste æg, ser ligetil ud, men jeg synes ikke det er så klokkeklart når man står og lyser æggene.
Det handler om at fiksere så meget lys som muligt ind på ægget og der går lidt til spilde med den brede lommelygte vi har, men nu så vi da nogle blodårer.
På et af Orpington æggene så vi en del tråde men stadig ikke så meget så jeg ville kalde det et edderkoppespind. På et af hybridæggene så vi en tyk streng med lidt udgreninger og det andet var der en dulle (nok det samme æg vi kiggede på sidst).
Fælles for dem alle er at luftblommen i den tykke ende af ægget er blevet større og at de har en lys og en mørk side. Jeg gætter på at det er den mørke side man skal kunne se spindelvævet.

Luftlomme ses i den tykke ende, her i bunden
Venstre side er mørk og højre er lys
Udklækning
Trods forventningen om at der måske kun kom én kylling ud pga. lysning resultaterne, er vi fint tilfredse. Jeg tror man skal lyse mange æg, før man kan se de små tegn.
Den 21. maj klækkede et af Orpington æggene og der kom en lille gylden kylling ud med lidt sort.
Dagen efter om formiddagen kom der en lysegul kylling ud af et Isa æg. Om aftenen inden vi gik i seng, kunne jeg se at der var prikket hul på det andet Orpington æg, som har klækket om natten.
Det passer vel egentlig meget godt med at et Orpington æg er noget mindre end et Isa æg.

Isa/Maran til venstre og Orpington/Maran til højre
Kylling nr. 3, Orpington/Maran