Denne opskrift skulle gerne være den originale opskrift på: Drømmekage fra Brovst. Jeg har ikke ændret noget i den, men jeg synes at fyldet skal have en ekstra sjat mælk/klat smør så det bliver mere flydende, udover det der står.
Drømmekage
4 æg
300 g sukker (ca. 3½ dl)
250 g hvedemel (ca. 4¼ dl)
3 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
2 dl mælk
50 g smør
Fyld
100 g smør
150 g kokosmel (ca. 4¼ dl)
225 g brun farin (ca. 3¾ dl)
½ dl mælk
Bagning:
Kage u/fyld:: 20-25 min. ved 200°
Kage m/fyld: 5-10 min. ved 225°
Sådan gør man:
Pisk æg, vaniljesukker og sukker lyst og luftigt.
Bland mel og bagepulver sammen og sigt det ned i æggemassen.
Varm mælk og smør (lillefingervarmt) og tilsæt det.
Vend det hele forsigtigt.
Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir og bag kagen midt i ovnen.
Fyld: Kom alle ingredienserne i en gryde og bring det i kog under omrøring.
Tag kagen ud og skru op for ovnen.
Fordel fyldet på kagen og bag den sidste tid.
Den ser godt nok lækker ud, låner lige opskrifter..
Hilsen Aya