Broccoli og hvidløg fra haven

Forleden da jeg lavede sommerkanin-retten, brugte jeg broccoli og hvidløg fra haven.
Men jeg er lidt usikker på om vi har passet broccolien ordenligt eller den bare ikke giver lige så godt som de broccoli som man køber i butikkerne.
Fælles for alle toppene er at de ikke er mere end 10 cm i diameter, men planterne er højere end til knæet. En af dem var sprunget ud, og jeg kunne se de andre var lige på vej da jeg høstede dem, så jeg regner ikke med at de bliver større. Og jeg regner heller ikke med at de sætter flere blomster. Måske skulle de have haft et ordenligt skud gødning, det er jo en kålplante, så de forbruger meget energi…
Broccoli og hvidløgs-høst
Hvidløgene ser ikke ud af meget over jorden, så jeg troede egenlig at de ikke var blevet til så meget, men jeg gravede en lille en op, og den var en rigtig fin størrelse, trods jeg valgte en lille en, så dem glæder jeg mig til vi skal høste. 
Der har også været godt med regn i år indtil videre, og når der ikke har været, har de fået lidt fra vandslangen. 
Jeg tror jeg vil tage nogle løbende i år ind til den store høst, det nænnede jeg ikke sidste år, men i år har vi forhåbenligt rigelige mængder til det.
Wet garlic, som briterne kalder det

Knassprøde hvidløgsfed

0 Replies to “Broccoli og hvidløg fra haven”

  1. Hej Didde

    Jeg har samme problem med broccolien som dig. Det er sidste gang jeg vil have broccoli.
    Dine hvidløg er rigtig flotte- Bare det var
    mine :-).

    Med venlig hilsen

    Orla

  2. Hej Orla,

    Jeg er glad for at høre det ikke kun er mig, der er skuffet over broccolien.
    Jeg tror også den bliver skrottet næste år til fordel for spidskål 🙂

    Hilsen Didde

  3. Hej,

    Vi har haft super flotte bloccolier i år (først år vi har dem). De blev sået 4.april, og udplantet omkring 1. maj. Stykket de står på fik ca. 2 cm hestemøj 1. arril og har ikke fået noget siden.

    Hilsen
    Bjarne G (Også på Fjerkrae.dk)

  4. Hej Bjarne,

    Tusind tak for din kommentar, naboen har heste, så er der måske håb endnu!
    Jeg havde ellers givet dem hønsemøg, men der havde de en god højde, så det var nok for sent.

    Didde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.