MAD Food Camp 2011

Hele lørdagen var jeg afsted til MAD Food Camp 2011 på Refshaleøen i København.
Det startede lidt kaotisk ud, da pladsen vist havde været væltet, 2 timer før vi skulle sætte vores ting op. Der var godt mudret pga. regnen og det regnede jævnligt hele dagen med nogle ordenlige skyl, så man måtte søge dækning.
Men trods vejret og arrangementet ikke gik helt som de havde planlagt, kom der stadig mennesker og de stande jeg fik set var rigtig spændende og flot sat op! De havde gjort det smart på den måde, at de havde samlet f.eks.  alle græskar/squash fra de forskellige producenter i en bod, så man ikke skulle rundt og kigge på 10 næsten ens boder med blandet frugt og grønt.
Jeg kom hjem, meget våd og mudret, med biodynamiske porrer, hvidløg, Sunrise og Discovery æbler, Kirkes blommer, Harlequin-, Æggeblomme-og Shetland Black kartofler. Jeg glæder mig til at smage de forskellige kartofler, især Æggeblomme som jeg har hørt så meget godt om.
Udover det fik jeg også lært at slå med le af Thorbjørn og fik forklaret hvorfor det er smart at lave et hes af hø, istedet for at lade det tørre på jorden. 
Vi overtog huset med en le, men det er vigtigt at leen passer i størrelsen, så jeg må ud og investere i en le i min størrelse hvis den ikke passer. For det er faktisk ret hyggeligt og lidt terapeutisk at slå med le.
Kaninerne er mest glad for det lange græs og jeg plejer at rende rundt og klippe det med en saks, men med en le vil det gå meget hurtigere og uden at skulle stå med røven i vejret og få ondt i ryggen.
Billederne jeg har taget er med en meget fugtig mobiltelefon, så de ser lidt dampede og uskarpe ud 🙂
Alt i alt en rigtig god dag og jeg vil helt sikkert komme igen næste år, for jeg nåede slet ikke at se det hele og tale med alle dem jeg havde planlagt.
Smækre danske blommer
Svenske Harlequin kartofler
Svenske Shetland Black kartofler