Ny hoveddør

Så kom den længe ventede hoveddør! En hoveddør tager omkring 2 måneder at lave, fra bestilling til levering og vores kom som planlagt i uge 42. Så vi tog et par fridage for at klargøre og isætte døren.
Hvad vi ikke havde tænkt ind i planen, var at den vejer temmelig meget, så meget at jeg ikke engang kunne løfte den fra jorden i den ene side. Det fandt vi så ud af da hullet var lavet og klar til at få døren i, for fragtmanden hjalp Jacob ind med den, så vi havde ikke flyttet på den.

Heldigvis kunne min far komme forbi efter han havde været på jagt, så han hjalp med at få døren sat i. Det har givet så meget lys i entréen og det er rigtig dejligt at kunne bruge den udgang igen.
I forgårs satte vi væv op på det sidste væg og loft og i morgen/fredag går vi så i gang med at male. Når det er gjort, kan jeg lægge de sidste fliser og vi kan begynde at lave entrébordet.

Hoveddør leveres til døren

Der bankes ud, mures op og pudses og så skal det hærde 1 døgn
Døren bliver sat ind med kiler
Dejlig lys entré med ny hoveddør