Fliser og fuger

Ugen der gak
Sidste uge har stået på fliser, fuger, julegaveindkøb, syltning, småkager, slagtning, oprydning, tømning af flyttekasser, julepyntning og meget andet. Det har været en af de der fantastiske overskudsperioder, hvor man giver den en over nakken og får nået en masse ting. Næste uge byder på en lidt mere afslappet uge, med småkager, gæster og en masse “sidste hånd på værket” og det tror jeg bliver godt for os.
Fliser og fuger
Jacob har været så sød at hjælpe mig med skæredelen, da jeg havde lidt bøvl med ryggen, så det skulle helst gå hurtigt. Så Jacob har skåret og jeg har lagt, det går noget hurtigere end når man selv skal trisse ud og skære hele tiden.
Der er blevet lagt fliser på badmøblet og det er blevet fuget. Alle gulvfliser er lagt i entréen og der er blevet fuget. Så snart fugen i entréen er tørret ordenlig op kan vi tænde for gulvvarmen igen i det rum, det har været en kold fornøjelse at træde ud på om morgenen!
Det tager ingen tid at lægge fugen, men aftørringen og rengøringen bagefter tager altid fusen på én.

Det sidste flisearbejde der skal laves er kantfliser i entréen, men de kan først laves når gerikterne er sat op.
Vi har fundet et armatur til vasken, så når fugerne er hærdet, kan vasken komme i og armaturet og så har vi en håndvask i badeværelset, som er målet inden vi skal holde julefrokost med familien. Det bliver så godt, man bliver helt glad for at tænke på det.

Fliser sættes på bordet
Alle fliser er sat på og fugen er ved at blive blandet

Så mangler kun fuge og kantfliser
Fugemassen er altid meget mørkere end den færdige fuge, det kan godt se lidt vildt ud!
Fuge er næsten klar til aftørring