Sidste jul i det gamle køkken

Så er den sidste jul snart overstået i det gamle køkken.
Mine forældre har fået induktionskomfur, så jeg har arvet deres æbleskivepande, da den var lavet af aluminium. Så i år har jeg lavet æbleskiver for første gang og det smager virkelig meget bedre end de frosne man kan købe. 
Til æbleskiverne lavede jeg et frisk syltetøj af frosne bær som jeg havde plukket i haven (jordbær, brombær og hindbær), så bliver det ikke meget bedre!
Af småkager blev det ikke til så meget i år, men lidt: chokoladesnitter, Madam Mangors jødekager, finskbrød og marcipanbiscottier. 

2. juledag holdte vi julefrokost med hele familien og der kom blandt andet kaninrullepølse og kaninsalat med peberfrugt og røget paprika på bordet. Til dessert skulle jeg have lavet Yule log el. Bûche de Nôel, som er en roulade der er dækket af chokoladecreme og formet som en træstamme. Men det var nok lidt for vovet da jeg aldrig har kunne lave roulade eller lagkagebunde, de bliver altid gummiagtige, og det blev denne også… Så jeg måtte droppe det og så blev det til en krydret græskarkage med flødeostecreme samt en tynd lys vaniljekage med en tæt chokolademousse af mørk chokolade pyntet med frosne hindbær (fra haven).

Hjemmelavede æbleskiver med kardemomme og citronskal

Blandede frosne bær fra haven