Grønkål har døgnåbent

Det eneste jeg mindes at have fået med grønkål i mit liv er grønlangkål, som smager skønt i øvrigt.
Vi har plantet en masse grønkål til kaninerne, så de har lidt vintergrønt, men jeg har besluttet mig for at prøve at få den lidt mere ind i køkkenet.
Jeg har en kollega som inspirationskilde, som også har grønkål i haven nu, men til sig selv og hendes familie. Hun fortalte mig at hun blandt andet brugte den rå som salat og kogt sammen med kartofler til en grøn kartoffelmos, og vi kan jo godt lide kål, så hvorfor ikke udvide horisonten lidt.
Så nu har jeg blandt andet lavet hverdags-grønlangkål på minimælk og kommet lidt skoldede hakkede blade i en tærte, ikke dårligt! 

Det mest fantastiske ved denne grøntsag er at den har altid døgnåbent, det tager få minutter at gå ned i køkkenhaven og plukke lige de antal blade man skal bruge og de helt friske og sprøde.
Og kaninerne bliver ikke helt snydt, da de får de grove blade der sidder nederst på stokken.

Frisk, sprødere end sprødt, grønkål fra haven
Kotelet med råstegte kartofler og grønlangkål

Vintertærte med porrer, grønkål, opblødte tragtkantareller og peberfrugt

0 Replies to “Grønkål har døgnåbent”

  1. Jeg elsker grønkål, og den er jo også bare super sund, så held og lykke med at udfordre grønkålen i jeres madlavning:)

    Jeg kan læse der er nogle der har haft problemer med at kommentere hos jer, jeg har heller ikke kunnet kommentere på jeres blog i lang tid, men det er tilsyneladende i orden igen

    vh Dorte

  2. Jeg har nu ændret kommentarfeltet til et pop-up vindue, de plejer at virke bedre.

    Jeg er faktisk begyndt at holde helt af grønkål, jeg skal bare huske den, men det er nok en vane jeg har svært ved at slippe. Jeg er vant til fra lejligheden at kigge i køleskabet og se hvad vi har på lager, men nu skal man også kigge i haven 🙂
    God idé med suppen!
    Og ja det er en nyttig iagttagelse, tænk hvis man fik lyst til grønlangkål kl 3 om natten, så er det ingen hindring nu 🙂

    /Didde

Skriv et svar til Didde Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.