Slut med fase 2

Så er vi ved at være helt færdige med fase 2 og skal til at bevæge os over i planlægningen af fase 3. 

Fase 2 flashback
Det har på mange områder været nemmere i år, med den baggrundsviden vi har fået fra fase 1, men der har været nye udfordringer med VVS i bad og entre, samt at vi havde undervurderet bestilling af en ny hoveddør, som tog 2 måneder at producere. 
Det gjorde at vi ikke kunne færdiggøre enkelte ting helt, så man gik i gang med noget og lavede det halvt, så man kunne komme videre med noget andet som også kun kunne laves halvt, så man kunne komme videre… Og sådan kørte det meget i sommers, så ingenting blev helt færdig før til sidst hvor vi samlede det hele op, og så føltes det til gengæld som om det gik stærkt med det hele. Men det kræver at man holder hovedet koldt og knokler på, selvom man ikke føler så meget fremgang.

Vi startede nok også lidt for tidligt, da frosten var ret sen om at forlade jorden, så vi gik i omkring 2 uger og ventede på at kunne komme i jorden så der kunne gøres klar til ny kloakering. For vi ville først tage toilettet ned i allersidste øjeblik, så vi ikke skulle undvære toilet i for lang tid.

Men selvom man har prøvet det før og er møgtræt af byggeri, støv og snavs til sidst, så står man alligevel og tripper for at komme i gang igen. Men der er heller ingen vej uden om nu, og vi glæder os til at få det sidste ordnet og gerne på så kort tid som muligt, for det bliver ikke nemt at undvære køkken og stue over længere tid.

Nøgledatoer
2011/02/20: Fase 2 igangsættes med murhammer
2011/02/26: Første udgravning færdig! Vi venter på frosten forlader jorden…
2011/03/13: Udgravning til kloak
2011/03/30: Toilettet fjernes og kloakmesteren udebliver 🙁
2011/04/03: Første gulv bliver støbt
2011/04/27: Andet gulv er nu brudt op og støbt
2011/06/22: Skeletter og loft laves
2011/08/07: Alle fliser er lagt i badeværelset
2011/09/05: Slut med vinduer
2011/11/09: Ny hoveddør
2011/11/15: Færdigmalet
2011/12/12: Færdig med fliser og fuger
2011/12/17: Funktionsdygtigt badeværelse
2012/01/12: Entréen er næsten færdig

Og siden da har det været smådetaljer med lister, gerichter osv. Så fase 2 sluttede omkring 1. Feb. Og nu skal vi så til byggeplanerne for fase 3.