Fra parring til fødsel

I år har vi kun planlagt en enkel parring, for sidste års kuld på 7 kaniner har givet os rigtig meget kød og hønsene har også suppleret godt med kød, så det passede ret godt, med den kødmængde vi spiser. 
Jeg har stadig et sæt lår liggende i fryseren og lidt blandede hønsedele. Og så har jeg udpeget 1 måske 2 høns som snart skal slagtes, da 8 høns er lige i overkanten til os, især når de alle begynder æglægning for alvor.

Parring overstået og Albert er begyndt at stampe for at få mig væk

13/2: Kaniner parret, det gik perfekt. Han hopper på ryggen af hende og køre på som en murhammer og kollapser ned på siden af hende med det hvide ud af øjnene, 5 sekunders romantik blev det til 🙂
19/2: Genparret, men hun ville ikke og knurrede voldsomt af ham, så jeg satsede på at det gik som det skulle i første omgang.
10/3: Jeg flytter hende til et bedre bur, hvor man kun åbner halvdelen af buret, så hun ikke føler at hende hule bliver afsløret, men der havde hun allerede lagt lidt an til en rede, da noget af høet var revet op. 
Det var i absolut sidste øjeblik at flytte hende, men det har ikke været muligt at gøre det før.
16/3: Har ikke rørt sin mad i et døgns tid, heller ikke gulerødder og solbærgrene. 
Om formiddagen ser jeg en frisk blodplet på høet hvor hun lige havde siddet.
Resten af dagen strækker hun sig ofte, sidder i mærkelige stillinger og ser meget træt ud. 

Kaninmor med veer

17/3: Der er spist af maden og og hun ligger og slapper af som hun plejer, men måske lidt mere end hun plejer. 
Om aftenen tager Jacob hende ud af buret og går væk så hun ikke kan se eller høre noget og hun er helt rolig.
Jeg krammer lidt kaninpøller med fingrene (så min fingre lugter af hende når jeg rør ved ungerne), ikke den mest hyggelige del, med nødvendigt hvis man er bange for at hun forlader ungerne.
Selvom buret jo ikke er kæmpe, kan det godt være meget svært at inde reden, da  man jo helst ikke skal ødelægge den, og den ligger som regel midt ind i en filtret halmbunke godt isoleret med kaninpels. Så når man ser pels skal man være forsigtig.
I den fine isolerede rede ligger 6 store sprællende unger, de er større end sidste års, men der var også flere sidste år, men jeg har lidt ondt af hende af de store lømler kom ud af hende. Ingen døde i denne omgang, så vidt jeg kunne se. 
Jeg prøvede at tage nogle billeder af ungerne, men det er umuligt, de spræller og spjætter, så det bliver senere.