Æbletærte med mandler

Jeg havde frosset en god stor portion æblemos ned til en gammeldaws æblekage, men jeg brugte den til fastelavnsboller i stedet. Men jeg fik ikke brugte det hele så i stedet for at lave noget traditionelt, prøvede jeg noget nyt af. Egentlig er det meningen at man skal komme halverede æbler under dejen, men jeg synes det fungerede fint med mos selvom det var svært at fordele dejen på mos.

Jeg har efterfølgende prøvet opskriften med halverede æbler, som også fungerede godt, men her havde den mere brug for en klat creme fraiche, da æblemostærten var mere våd.

1 liter æblemos el. 4-5 skrællede og delte æbler 

100 g mandler
100 g smør 
100 g sukker
100 g mel (måske lidt mere)
1 spsk vaniljesukker
1 knsp bagepulver
2 æg
3-4 spsk amaretto (kan udelades, men giver marcipansmag)


Hak mandlerne nogenlunde fint. Rør smør og sukker luftig. Tilsæt æg og mandler. 
Pisk det hele godt og luftigt. Kom æblemosen/æblebådene i et ovnfast fad, og hæld mandelmassen over dem. Bag æblekagen ca. 20 min. ved 225 grader. 
Server kagen lun eller kold, evt. med flødeskum eller creme fraiche til. 

Kvarte æbler i et tærtefad
Dejen hældes og fordeles i fadet