Barkpodning af pære og æble

Hvis man har et gammelt æbletræ man gerne vil have ompodet, så man får en anden sort på, kan man gøre dette ved hjælp af barkpodning her i midten af April hen i Maj måned hvor safterne stiger. Man kan også komme flere sorter på samme træ, så man laver et familietræ (se her).

Man kan øve sig med barkpodning på det man lige har savet af

Hvornår skal der barkpodes?
Jeg har læst stolpe op og ned om det bedste tidspunkt. Det vigtigste er at barken kan løsnes, så man kan få podekvisten ind under barken, uden at ødelægge både podekvist og barken.
Det skal helst være 14 dage før løvspring og jeg fandt en tabel for løvspring (Skoven i Skolen), her er et lille uddrag:
29. april – Alm. hvidtjørn
5. maj – Hassel og fuglekirsebær
6. maj – Vild æble
9. maj – Pære
Jeg har også læst et godt råd om at man barkpoder på æbletræerne i haven, når mirabellerne blomstrer. Blommer og andre stenfrugter, skal helst gøres lidt senere end kernefrugt for at det lykkes, tidligst 15. April og helst efter 20. April.
De fleste steder står der midt i April, og da kernefrugt ikke er så vanskeligt at pode, samt barkpodning skulle have en større succesrate, podede jeg både æbler og pærer d. 15 April i år.

Podematerialer
Til barkpodning synes jeg det kræver lidt mere af poderekvisiterne end hvis man poder på en grundstamme. Det er nemmere at udføre, men man saver en gren over og det sår skal dækkes fuldstændig så der ikke kommer fugt ind og den samtidig kan holde på sin egen fugt.
Til det bruger man som regel sårbalsam eller flydende varm voks, men jeg havde kun kold voks til rådighed på tidspunktet, og det er ikke supernemt at smøre ud på en stor flade, men jeg håber det lykkes alligevel.
Så jeg har brugt:
Podekniv, hvor knivbladet kun er slebet på den ene side, købt i Holte (her)
Kold voks, købt hos Lars Westergaard men kan også købes hos De Gamle Sorter
Podetape, kan købes hos De Gamle Sorter

Pære-podekviste-bibliotek
Jeg har podet alle pæresorterne på 1 træ, for at lave et lille bibliotek, hvor jeg kan tage podekviste fra til grundstammerne. På den måde har jeg alle sorterne samlet 1 sted, hvor jeg kan høste podekviste. Det er selvfølgelig sårbart hvis man ikke har en kopi af sorterne andre steder, men det kommer med tiden og ellers må jeg købe nogle podekviste igen.
Så det er ikke meningen at det skal bære frugt, men det skal bare levere podekviste af de forskellige sorter.
Nu må vi se om det kan lykkes, jeg har i hvert fald tænkt mig at lade hovedtræet beholde nogle grene, så jeg ikke kommer til at beskære det hårdt hvert år.

Hvad var det nu jeg podede på?
Hvis man har mange sorter man poder på, kan det godt være svært at huske hvilken sort man podede hvor. Det bedste er at man for hver gren man poder, kun bruger en sort, så kan man binde en etiket om den gren med sortsnavnet. 
Men da jeg havde meget få podekviste af pære tilbage, har jeg blandet dem lidt.
For at kunne huske hvor de sad, har jeg sat podekviste i grenene i positionerne nord, øst, syd og vest, og nedskrevet sorterne på et papir. Da jeg podede 4 grene, har jeg bundet en snor om hver gren og bundet 1 knude ved gren 1, 2 knuder på gren 2, osv. 
I snoren har jeg hængt en planteetiket, hvor jeg har skrevet sorten og bogstavet N, Ø, S eller V for at markere positionerne. Så det burde være muligt at finde ud af det på den ene eller anden måde.


Kvistene er sat i positionerne N, Ø, S og V

Hvordan gjorde jeg?
Jeg udvalgte en gren på mere end 5 cm i diameter (man kan godt vælge mindre) og savede den lige over, på et sted hvor barken var fin og glat.
Så trykkede jeg kniven forsigtigt ind i barken, parallelt med grenen, og vippede knivbladet let, for at løsne barken lidt.
Podekvistene skar jeg ligesom hvis det var til en grundstamme (se her), men jeg skar lidt af spidsen af snittet af, for at den ikke er for blød når man trykker den ind under barken.
Så skubbede jeg kvisten ind under barken med snittet ind mod træet, og jeg synes de sad bedst, hvis det snit man har lavet i barken er lidt kortere end snittets længde på podekvisten. De skal sidde godt i spænd, så man ved at der er god kontakt.
Podekvisten må ikke være for lang, så jeg klippede dem af i længden, bagefter, så der kun var 2-4 knopper på- Jeg klippede af lige efter en knop og satte lidt kold voks på enden, så de ikke tørre ud.
På nogle valgte jeg at først at forsegle med kold voks og derefter podetape, andre omvendt og nogle, har jeg prøvet kun podetape eller kun kold voks. 
Podevoksen forsegler, hvor podetapen både forsegler og binder fast, så deme jeg lavede uden podetape er jeg spændt på. De sad nemlig rigtig godt i spænd under barken, så jeg tror måske det kan lykkes, hvis der ikke sker fordampning.
Det bliver spændende om nogle af dem kommer og hvilke i så fald.

19/SEP/2012: Alle podninger lykkedes (se her)

Barkpodning forseglet med kold podevoks og så bundet til med podetape
Barkpodning med kold voks på snittet og bundet til med podetape
Barkpodning først med podetape og så lidt kold voks til at forsegle det sidste