Bov af råvildt på rotisserie

Skevet af Jacob

Som sidste del af grill-maratonen skulle rotisseriet indvies. Vi havde et sæt køller liggende i fryseren og tøede det ene op. Det blev lagt i resterne af ribsmarinaden natten over, og grillen blev startet op cirka kl. 16.

Køllen blev monteret på spyddet ved hjælp af de medfølgende holdere og sat til at hygge sig ved 120 grader fra klokken 16:45 til ca. 19.

Den fik lidt ekstra marinade og æblecidereddike undervejs ligesom med de ribs vi lavede lørdag. Hunden holdt vagt når jeg ikke lige var over grillen:

Efter et par timers tid lå kernetemperaturen på 65 grader. Køllen blev afmonteret og lagt i staniol, mens der blev skruet op for temperaturen og grillet tilbehør.

Det var mørt og saftigt, men også rigt på sener. Det er nok i bund og grund ikke så godt egnet til grillning, men nu har vi da prøvet det.