Chilikrydsninger

I år har jeg sået i hvert fald 2 sorter som ikke er blevet til det der stod på posen.
Den ene er stromboli og den anden er fresno. Jeg synes heller ikke Aurora helt har formen, men farven er rigtig indtil videre.
Nu har jeg 40-50 planter efterhånden, så det er egentlig kun spændende at have nogen som man ikke aner hvilken farve, størrelse, aroma og styrke den får. 


Chilikrydsning #1
Stromboli er en lille potteplante med små buketter af røde chilier, men den jeg har sået, går mig til brystet og sætter kun enkelte frugter i hvert punkt. Den får rimelig hurtig mørke skygger, når den får lidt sol, selvom den er helt umoden, det bliver spændende at se hvilken farve den får.
I dag tog jeg en umoden frugt for at se om den havde udviklet styrke. Jeg startede med at nippe af spidsen som var helt styrkeløs, men da jeg kom lidt længere op, så var der knald på.
Jeg måtte opgive at spise den hele, da jeg synes den var for hidsig i toppen, selvom den ikke rev voldsom i næsen. Den var meget tyndvægget og bulet i overfladet.
Men den havde lidt de samme noter som i citronchili og omnicolor, så måske er det en Capsicum baccatum. 

Chilikrydsning #1/2012
Chilikrydsning #1/2012

Chilikrydsning #2
Den falske fresno lignede en afkortet jalapeno og den overraskede mig på samme måde ved at være styrkeløs i enden men næste bid var ret hidsig. Men her synes jeg at styrken brændte lidt ligesom cayennepulveret med en smag af grøn peberfrugt. 
Væggen var ret tyk og overfladen var glat, fast og blank som et nypudset Granny Smith æble. Jeg tror de ville være gode at fylde med en gang flødeost og så på grillen.

Chilikrydsning #2/2012
Chilikrydsning #2/2012