Min yndlingsfuglesang

Siden jeg var barn og holdt sommerferie med mine forældre i deres sommerhus på Sjællands Odde, er der en fugl der altid har mindet mig om sommer. Sådan rigtig dejlig varm sommer og jeg har aldrig fundet ud af hvad det var for en. 
Jeg har prøvet at lytte mig igennem nogle fuglesange på DOF’s hjemmeside, men fandt den ikke. Men for nylig hørte jeg den meget klart og det viste sig den sad oppe på tagryggen i den ene gavlende. Så Jacob fik zoomet sig godt ind på den og fik taget et billede.

Bogfinkehan som synger en sommersang

Og efter at have googlet er jeg kommet frem til det er en bogfinke! Jeg synes ikke helt fuglesangen fra DOF’s hjemmeside (se og lyt her) er den sang jeg mindes om sommeren, men det 100% den fugl på billedet, for jeg kunne høre stemmen kom fra den.
Jeg bliver så glad, når jeg høre den synge første gang, så ved man at varmen er på vej 🙂