Kage med grønne tomater og æbler

Efter at have fået en stor kurvfuld af umodne og grønne tomater, tog jeg en tur på google for at finde nogle opskrifter. Vi spiser meget sjældent eddikesyltede ting udover rødbeder og chili, så jeg ville gerne gå i en anden retning.
Jeg fandt ud af at der er mange amerikanere der bruger grønne tomater i kager, så jeg brugte en god basisopskrift jeg havde og tilføjede tomater og vanilje.
Udover det vil jeg prøve at gratinere nogle af dem og prøve at lave stegte grønne tomater som de gjorde i Whistle Stop Café i filmen.


Grøn tomatkage med æbler
225 g mel
100 g grahamsmel
200 g sukker
100 g muscovadosukker (eller brun farin)
1 tsk kanel
1 tsk vaniljesukker
1/2 tsk natron
2 æg
1/2 tsk salt
1/4 dl amaretto
2 æbler i tern
300 g grønne tomater i tern

Pisk olie og sukker. Tilsæt æg og pisk lyst og luftigt.
Tilsæt resten pånær æbler og tomater. Pisk det godt sammen og tilsæt æbler og tomater.
Bag i 1 times tid ved 160 grader.

Noter: God og fugtig kage, men tomaterne var ikke så ‘tangy’ som jeg havde læst mig til, de smagte ikke af så meget, men jeg ville ikke havde undværet dem.
Næste gang tror jeg at jeg vil droppe æblerne og komme flere tomater i og så 2 tsk kanel og måske undlade vaniljen.

0 Replies to “Kage med grønne tomater og æbler”

  1. Du kunne også have modnet en hel del tomater, ved at ligge dem på aviser, som vi har gjort det. De er selvfølgelig ikke solmodne, men ganske udemærkede, men det tager en del plads mens det står på.
    Men kagen lyder nu også god. Tror du man kunne undvære ameretto'en, da jeg ikke længere ligger inde med det. Hvor meget olie skal der i??

  2. Det afsnit tror jeg ikke jeg har set, men jeg elsker den serie 🙂
    Jeg er i gang med at eftermodne resten, da der var flere kilo, hvilket var lidt for meget til kage 🙂

    Didde

Skriv et svar til Didde Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.