Nu er tiden kommet igen hvor jeg har bedre tid til syslerne indenfor og jeg har lagt ud med at genopfriske mine hæklekunstner, ved at hækle en meget simpel holder/cover/taske til min HTC Desire (passer også til Iphone).
Når man først har lavet bunden, hækler man bare fastmasker derudaf, det kan næsten ikke blive mere simpelt. Efterfølgende kan man pynte den som man vil, jeg har valgt at lave en fjollefugl med knappeøjne.
![]() |
Hæklet mobil cover |
Den skal gå stramt til, ellers skal man lave en med flap på, så den bliver i holderen. Jeg skal bruge min til når den ligger i tasken og roder, da den efterhånden er blevet ret ridset.
Jeg har skrevet ned hvad jeg har gjort, men da jeg ikke er helt skarp i hæklejargon, håber jeg det alligevel er nogenlunde forståeligt, ellers spørg!
Hæklet smartphone cover
fm=fastmasker, lm=luftmasker
Bomuld 8/4 fra Stof og Stil, hæklenål nr. 3
Hækl en kæde af 12 lm.
Runde 1: Lav 1 fm i 2. maske fra hæklenålen, lav fm i alle maskerne i kæden og lav 2 fm i den sidste maske i rækken. Kør videre rundt med fm i alle maskerne og afslut med 2 fm i den sidste maske i rækken.
Runde 2-3: Lav fm i alle maskerne i rækken indtil du når enden, hvor du i første runde lavede 2 fm i en maske. I de 2 masker fra sidste runde laver du 2 fm i hver ( i alt 4 m). Nu hækles der fm i maskerne ned af rækken og der afsluttes igen med at lave 2 fm i de 2 masker fra forrige runde der blev lavet i en maske. Gentag på samme måde en runde til.
Runde 4-?: Gå amok med fm som bare hækles i ring derudaf, indtil du når højden af din telefon, min blev 13 cm høj.
Øjne og næb er hæklet frit fra leveren og jeg havde ikke to ens størrelse knapper, men jeg er faktisk ret glad for det udtryk, den har fået af de forskellige størrelser knapper.
![]() |
Hæklet fjollefuglecover |
AMERICAN TRANSLATION