Mit første strikketøj

Endelig har jeg fået lært at strikke og det er blevet til et par stribede pulsvarmere! Når man lægger sig syg (igen, igen, igen….) kan man jo lige så godt prøve at bruge den lille smule restenergi man har, til noget fornuftigt.
Jeg kan ikke motivere mig selv til hobbyarbejde med mindre det har et formål og nu går vi podesæsonen i møde og jeg manglede virkelig et par fingerløse vanter, et super formål.
Man arbejder som regel udendørs i kulden og det er ikke til at pode med tykke vanter på, så jeg savnede nogle fingerløse vanter, så det mest mulige af hånden er bag uld 🙂

Det er 2 ‘rør’ med en tommel ud, så det er ret simpelt. Jeg er ikke gået efter en opskrift men har ladet mig inspirere af diverse Youtube videoer som forklarer forskellige teknikker.hå
Garnet er købt i Netto og er egentlig til sokker, men så
Det er faktisk utroligt nemt at lære at strikke fra Youtube, for man kan stoppe, spole tilbage eller finde en anden man synes forklarer det bedre.
Jeg er specielt fan af Judy: http://www.youtube.com/user/knittingtipsbyjudy
Very Pink: http://www.youtube.com/user/verypinkknits
og Kelley’s Mitten class, hvor hun i en af videoerne forklarer de forskellige typer af ‘tommeltotløsninger’: http://www.youtube.com/course?list=ECB7F310A2294C6DB9

Jeg har valgt at lære det på engelsk, da jeg så nemt kan gå i gang med de flere tusind gratis opskrifter der findes på Ravelry.com, et sandt paradis for hækle- og strikkeentusiaster.