Der et hul midt i huset

Takket være min far, bror, Jacob, en lejet gravemaskine og naboens gamle minkfodermaskine ved navn Put’Marie er der i dag stort set blevet gravet ud.
Nu skal kun det sidste finpudses og måles ud og så skal der afrettes med grus. Det er en fantastisk følelse (også selvom jeg ikke har kunne deltage) at vi har kunne spare en masse manuelle skovle og dårlige rygge, som vi ellers har gjort de andre år. Én dag har det taget at gå fra jordlag til kæmpe hul.

Min far starter minigraveren op 

For et par år siden var der en trafikulykke nede på hovedvejen som gjorde at trafikken blev ledt op af vores vej, men da vores vej er mindre end 2 biler brede, kørte folk med det ene hjulsæt i vejkanten. Det har trykket jorden helt ned og nu kan man ikke køre der i vådt vejr, da man risikere ikke at komme op igen. Så i samme hug har vi fået fyldt op igen, så det er næsten planeret  igen.

Hunden boltrer sig i det løse jord
Put’Marie bliver fyldt op
Soldaterne bliver sat tilbage for at støtte hanebjælkerne