Forårsdyr og dressurhøns

Det er ikke kun os der nyder foråret og varmen der endelig er kommet.
Kaninerne nyder godt af mælkebøtter og græs, hønsene kan igen gå frit i haven uden frygt for rovfugle og Liva ligger og soler sig hvis hun ikke graver efter mus.

Midt i murbrokker og halm ligger en lille gårdhund og slikker sol

Jeg har ikke sat kaninmutter til parring endnu i år, da vi først fik slagtet de sidste “unger” for en måneds tid siden. Vi har derfor godt med kaninkød i fryseren, men hvis vi skal have et kuld i år skal det snart sættes i sving, så det ikke bliver for koldt, når de skal slagtes.

Kaninmutter spiser mælkebøtter og afpillede stedmoderblomster
Kaninfatter er mest til mælkebøtter

Musvågerne har forladt området som sædvanlig her i slut April-Maj og hønsene går nu frit i haven igen, fra morgen til aften, når vi har fri. Det er så dejligt at kunne lukke dem ud uden frygt for at de bliver angrebet ovenfra og så elsker jeg det liv det giver i haven at de trisser rundt. Flokken er skrumpet ind til 4 høner og en hane, så jeg tror vi skal udvide med 2 stk skrukglade store racer, for vi har stadig ikke nogle skrukker, og i år skal der kun være kyllinger hvis de selv kan passe dem.

Jeg stak skovlen i og det myldrede med røde myrer, de er uimodståelige for nogle høns

Selvom jeg ikke har haft hønsene så meget ude, kan de udemærket huske hvad det betyder, når jeg kalder på dem. Og da jeg var løbet tør for korn for nogle måneder siden, kastede jeg lidt vildtfugleblanding, det er som at slippe en flok børn løs i en slikbutik.
Den flok jeg har nu er i hvert fald den tammeste (eller mest sultne) jeg har haft til dato.
De fleste høns jeg har haft har altid været nærgående også når man spiser, heldigvis hopper de ikke op (på nær én Isa vi havde), men de her stormer ind i huset med det samme når døren er åben og vi går ind. Det er hyggeligt, men en smule irriterende til tider. Men jeg priser mig lykkelig for det er den vej, det havde været værre hvis de hele tiden flyttede hjemmefra og ikke ville ind om aftenen.
Jeg har altid kunne få dem trænet op til at komme når jeg kalder, men aldrig før med så stor iver som man kan se på videoen herunder.

Alle mødes til en tår vand på gårdspladsen