Svenske flødevafler

For noget tid siden fik vi lyst til vafler, altså dem man selv bager på et vaffeljern. I min familie har vi altid bare lavet en tyk pandekagedej, så vidt jeg husker fra min barndom, men nu ville jeg prøve at lave en lidt mere original opskrift.

Supersprøde hjertevafler

Efter lidt research på Google består svenske vafler bare af fløde og mel, super simpelt! Man kan så fortynde dem lidt med mælk eller vand. Jeg fandt en opskrift hos Jonas’ kogebog som også indeholder vand, hvor jeg havde halveret opskriften, da vi kun var 2.
Efter den første var bagt fandt vi ud af de var fantastisk sprøde og luftige, men jeg synes de skulle have lidt mere smag så dejen fik lidt salt og et skvæt ahornsiup og det hjalp på det.

Svenske flødevafler
1,5 dl hvedemel
1 dl vand
1,5 dl piskefløde

Tilføjet til dejen efter første smagning:
Et drys salt
Et skvæt ahornssirup

Piskefløden piskes stiv i en skål for sig.
Mel og vand piskes hurtigt sammen i en anden skål, så der ikke er flere klumper, pas på med ikke at piske for meget, så melen trækker tråde.
Flødeskummet hældes i melblandingen og det vendes rundt så det bliver godt blandet rundt uden at miste for meget luft. Det skal være en blød brunlig flødeskum.
Dejen stilles på køl 1/2 time.
Den første vaffel der steges skal have et par klatter smør på vaffeljernet, men ellers behøves der ikke mere.

Det bedste, efter min mening, er smålun og sprød med en klat flødeskum og en klat marmelade ovenpå. Men de kan også brækkes ud hjerter og stikkes i en kugle is.

Til venstre er mel og vand blandingen og til højre er flødeskummet som vendes sammen
Så får man en tyk grynet flødeskum som hviler 1/2 time inden den bruges
Liva får flødeskumsskålen og grovrenser den 🙂