Ormekompost efter 4 mdr.

Så er det tid til lidt status på ormekomposten.
Jeg var ret overrasket over hvor mange insekter den tiltrak, ikke kun fluer, men alt muligt kravl og myrer. Det virker ikke som om det har gjort noget negativt ved komposten (sikkert kun positivt), men den skal nok ikke placeres lige ude for vinduet.
Den blev startet i maj (se her) og min forventning var faktisk at den nåede at blive fyldt i løbet af et år, men nu efter 4 mdr. kan jeg godt se at så meget har vi slet ikke. Hvis vi ikke havde høns og kaniner, havde vi nok nået det, men det er faktisk størstedelen af bioaffaldet der ryger til dyrene.
Dog har vi fået fyldt godt i og i løbet af sommeren fyldte jeg den halvt op med gammel halm og vandede det hele godt igennem. Det virkede ret tørt og jeg kunne ikke finde nogle orme.

Øverst langs kanten kan man ane mulden

Inde for de sidste uger har den klapset godt og grundig sammen og jeg lagde mærke til at der var kommet en grov muld i kanten at kompostbeholderen!
Straks hen og finde en rive og kratte i overfladen, der var orme!! Jeg tror virkelig de fik et godt boost af den fugtige sammenklaskede halm, som mindede meget om den hestemødding jeg hentede ormene i.
Jeg tror det bliver godt til tomater næste år, for der er masser af æggeskaller i og tomater er ret kalkkrævende. Påfyldning fortsætter…

Kun 5 cm underoverfladen dukkede de første orme op