Østershatte på træstub

Her på 2. året har østershattene virkelig fået godt fat på den ahornstub jeg har kommet mycelium i (se her). Min fars er også fuldstændig boomet i år med østershatte (se her), det er fedt når det lykkes i sådan en grad! Jeg får virkelig blod på tanden til flere forsøg og lige nu læser jeg stolpe op og ned omkring andre måder at dyrke svampe og hvordan andre svampe skal dyrkes, meget spændende godnatlæsning når man nu ikke er til skønlitteratur!

Helt fine og friske østershatte direkte ind i køkkenet fra haven!

Her er lidt billeder af min egen stub, som ikke er helt så prangende som min fars popler, men ikke desto mindre er vi blevet selvforsynende med østershatte på matriklen. Og det bedste er at jeg kun har podet stammen og så har naturen klaret resten, ingen vanding eller noget, de kommer bare stille og roligt! God investering af tid!

Jeg har prøvet at hakke med øksen i håb om at flere svampe vil springe ud herfra, så de får forspiring,
da det virker som om de sætter frugt (svampe) i revnerne 
Flot vækst i år af østershatte på ahornstammen, jeg tror den vil holde op med at skyde fra bunden snart
Det ligner små mini svampe der sidder på stammen, jeg tror det er et tegn på at hele stammen er inficeret