Forårsstemning i udestuen

Jeg har købt købt ind med blomster for tiden, efter en mindre vinterdepression har jeg virkelig haft brug for at kunne nyde noget smukt at se på hver dag. Blomster giver et håb om forår, varme og lysere tider. Normalt er jeg slet ikke så meget til blomster, jeg er mere praktisk anlagt og vil gerne kunne spise det jeg dyrker, men lige nu er det altså blomsterne der trækker.

Og så er det helt fantastisk at jeg kan sidde og nyde dem igennem vores nye franske havedør fra sofaen. Tulipaner og påskeliljer holder også langt bedre i udestuen end ved stuetemperatur.
Men de sidste mange dage har det skønne solskin fået temperaturen op på 20 grader og lidt mere i udestuen, hvilket mig og hunden har nydt godt af.