Hagesmæk som jakkesæt med slips

Da min bror fik nummer 2 i November syede jeg lidt forskellige hagesmække og i stil med den tidligere jeg har blogget om, med den genbrugte skjorte, lavede jeg også en til ‘finere’ brug.
Den skal forestille et jakkesæt med slips, hvor slipset er lavet af en af Jacobs gamle skjorter.
Jeg fandt en hagesmæksskabelon på nettet, som jeg klippede til i den form jeg ville have. Herefter tegnede jeg på skabelonen, som jeg ville have at hagesmækken skulle se ud.

Jakkesæt med slips-hagesmæk

Slipset er to-delt og syet på som applikation, hvor skjorte og jakke er 3 stykker stof der er syet sammen. Jeg syede for og bagside sammen med fronterne mod hinanden, vendte den om og syede ligeud sting hele vejen rundt for at den kan holde forme og gøre den fladere langs kanten.
Da min svigerinde bedst kan lide velcrolukning, fandt jeg noget sort velcro som lukning.

Hagesmæk skabelon