Adoptiv pelargonier

Jeg har faktisk aldrig ejet en pelargonie af en eller anden årsag, men sidste år fik jeg nogle stiklinger af en frøsamler, af Tunø rosenknop pelargonien (se her). Og er der noget jeg har svært ved at modstå er det stiklinger, de skal bare lige stikkes i jord og så går man spændt og venter på at se rødderne i bunden af potten.
Jeg gav den ene stikling til en god kollega som er glad for pelargonier og den anden er ved at vågne op fra vinterhi. Den har stået på mit skrivebord på arbejdet hvor den har været lidt udsultet for gødning og lys, men nu er den kommet hjem og fået et skud gødning og noget nyt jord og det har sat gang i den. Så jeg håber snart jeg kan tage en stikling af den.

En stikling af ‘Oldemor Siris lyserøde pelargonie’

Af samme kollega som fik stiklingen, har jeg lige fået en stikling med rod og i fin vækst af ‘Oldemors Siris lyserøde pelagonie‘ (historien om denne følger senere), som jeg er meget spændt på at se blomstre.
Den havde sendt et langt skud afsted, så jeg har skåret en stikling af den, både for at få hovedplanten mere kompakt, men også for at få en ekstra sommerblomst. Allerede et par dage efter ‘operationen’, er der godt med vækst på på moderplanten samt stiklingen.

Toppen er skåret i stedet for klippet, for ikke at mase stilken for meget

Pelargonier skulle jo være meget nemme at holde og få til at overvintre (som jo er lykkes mig 1 gang), så jeg håber jeg kan bevare mine 2 ‘adoptivbørn’ og få lavet stiklinger af dem til plantebyttedage/frøsamlermøder/dem der vil have dem.
Selvom det jo bare er blomster og de måske har et andet rigtig sortsnavn, synes jeg det er så hyggeligt med planter der har en historie, man får en anden lyst til at passe på dem og bringe historien videre.

Stiklingen sætter hurtigt rødder og her 3 uger efter trænger den til en ny potte