De sidste 2 uger er gået med at få sat tomater ud i haven. Det går lidt trægt, men nu er jeg efterhånden færdig med at plante tomater ud med hjælp fra Jacob og hunden, ikke mindst 🙂
 |
Nogle af de smukkeste blomster i haven lige nu er tomatblomsterne 🙂 |
Normalt ville jeg ikke sætte ud så tidligt, men det har vejret helt sommerligt i vejret, meget længe, og det har skudt planterne i vejret. De har stået ude længe i potterne for at sænke farten, men pga det varme vejr er de altså blevet større end forventet. Alle planterne er ca. fra 15.-25. marts.
Overskud og helbred har ikke været til at potte op og give dem pinde, så de fleste er væltet og begyndt at vokse opad igen, hvilket gør dem S-formet.
 |
En skobakke med frilandstomater der venter på udplantning |
Men nu er det jo dejligt med tomater, at hvis man planter dem dybt, slår de bare rødder ud fra den nedgravede stamme, så Jacob har gravet 30-40 cm dybe huller med pæleboret. Så fik de en ordentlig sjat vand og så ellers den gode løse muld og derefter vand igen.
Da rødderne kun er i bunden af planten indtil nu, fik de ekstra meget vand så det kunne nå helt ned.
 |
Toppen af tomatplanterne stikker op af de dybe huller |
 |
Hunden hjælper til med at grave huller |
 |
Oppe ved udestuen er der også sat frilændere, de fleste her er bøffer |