Dinosaurus taggie

Man finder meget god inspiration på Pinterest.com, men det er ikke altid at jeg får lavet noget af det. Men nu kom det over mig og jeg havde en rest af en af Jacobs kasserede skjorter liggende som ville passe godt til formålet.
Det er en lille stegosaurus bamse, hvor rygtakkerne er lavet af små foldede stykker bånd. Jeg har en stor kasse med blandede bånd, små og store rester, og der var rigeligt at vælge imellem til dette lille projekt, da man bruger meget lidt. På engelsk kalder man dem “taggies”, men jeg har ikke fundet et dansk ord for bamser og klude med bånd syet ind i. Der er masser af sjove former og figurer man kan sy, bare billedegoogle f.eks. “diy taggie”.
Mønsteret på denne dino er fundet her: http://firstdayofmae.blogspot.dk/2013/05/baby-dino-pattern.html

En blød stegosaurus bamse med bånd til babyer

Materialer og værktøj (pånær symaskine) brugt til en dino taggie

Båndene placeres for at farvesammensætte og derefter foldes og syes