Råsyltede solbær

Så er vi igen gået den fantastiske tid i møde hvor man kan vandre haven rundt og opdage at de ene bærbuske efter de andre begynder at modne deres frugter.
Lige nu er stikkelsbærrene, ribsene og solbærrene lige ved at være der hvis de ikke allerede er fuldt modne. Mine afhænger lidt om de har stået et solrigt sted, men det er lige op over og fuglene har allerede spist de øverste ribs på ribberne, så vi skal være hurtigt ude efter dem.
Min far har en sort solbær som modner lidt tidligere end de andre vi har og de var klar sidst jeg besøgte ham. Det er sorten ‘Titania’ som har en god tilvækst og sætter godt med ranker af fine sorte bær.

Solbær efter en tur med stavblenderen 

Som noget nyt ville jeg prøve at råsylte dem, da jeg er så glad for råsyltede hindbær og den rå solbærsmag. De fleste opskrifter skriver at man skal lave en sukkerlage der køles og hældes over de hele bær, men jeg vil ikke side og gnaske i hele bær, så de fik en tur med stavblenderen og så kom jeg direkte sukker i og sparede vandet væk. Og til min store overraskelse gik det fra solbær mos den ene dag til tyk marmelade lignende solbærguf efter en dag på køl. Pektinen i bærrene havde haft deres virkning over nat og nu var det tyknet som marmelade.

Råsyltede solbær

4-5 dl solbær uden for meget stilk
Sukker/sødemiddel efter smag (vil tro jeg brugte 1/2-1 dl sukker)
Kom bærrene i en høj beholder og blend dem med en stavblender til en cremet moset konsistens. Bland sukker eller sødemiddel og smag til. 
Jeg kom mosen i 3 små syltetøjsglas (på ca. 1 dl hver) og satte dem på køl. 
Den ene var med sødemiddel til min far og de 2 andre tog jeg med hjem. Den ene røg i fryseren (det kan ikke holde sig særlig længe uden atamon) og den anden på køl. Den på køl var stivnet dagen efter og den smukke mørke skindfarve havde ‘bredt’ sig til resten af mosen og smagte dejligt på min skyr, i min koldskål og på min vaniljeis den dag.
Dagen efter er det selv glattet ud og stivnet, samt den mørke farve har bredt sig
Jeg har fint plads i fryseren til nogle glas, så jeg vil hellere havde dem liggende end at have gang i atamon, som jeg heller ikke altid er heldig med + jeg synes det giver en grim smag. 
Sidste år havde jeg succes med bare at plukke bær i haven og fryse dem ned, da jeg ikke havde tid til at sylte som de var klar, og det vil jeg gøre igen i år og nok også eksperimentere mere med råsyltning. De bær jeg har råsyltet har nemlig ikke skulle have så meget sukker som når jeg koger marmelade. Særligt blommer har det med at blive meget syrlige når de bliver opvarmede synes jeg, så dette er måske et skridt mod at spare lidt på sukkeret uden at kinderne går i kramper.