Drejebænk Myford ML8

Skrevet af Jacob

Det er nu ved at være 15 år siden jeg stoppede på ungdomsskolens eftermiddags og aftenhold i træværkstedet. Træværkstedet er i dag lukket ned, det er nok ikke dét de unge vil have. Men nu hvor lejligheden er skiftet ud med et landsted, hvor der er et decideret værksted, så begynder trangen til at lave spåner at trække igen. Jeg har gået og kigget lidt efter en drejebænk, så jeg kan dreje balustre til den kommende trappe selv. Der er også nogle håndtag til kaffemaskinen, der trænger til opgradering.

Det lykkedes mig at støve en gammel brite op, en Myford ML8. Det herlige ved en drejebænk, er at teknikken er uhyre simpel, og har været brugt siden tidernes morgen. Man har fundet afbildninger af drejede emner der er flere tusinde år gamle. Derfor skal man heller ikke “kimse” af en gammel drejebænk, så længe lejerne er gode. Et godt solidt lan, giver sig ikke så let, og jernrøret på denne bænk er 4-5mm i godset, og 3″ i diameter, altså en stærk sag.

Denne model er lidt speciel, fordi der er mulighed for at spænde lidt større emner op på bagsiden. Den er altså bygget til langsdrejning på højre side, og skåle på venstre side af huset. Man skal dog være opmærksom på at gevindende er lidt “sjove” og man skal altså påregne at købe en omløber hvis man skal bruge standardstumper fra andre maskiner. Langssiden har 1″x12tpi gevind, og på bagsiden er det 7/8″x12tpi linksgevind. Hullerne til værktøjsanlæg er også specielle, 3/4″ eller 19mm. Men ak, så må man jo bore hullerne op, eller fjerne tappen og svejse en ny på.

Da jeg fik den i løs vægt, har jeg lavet en bordplade af 16mm MDF der ligger på en ramme af 2×4″ reglar. Der var heller ikke nogen motor til, så jeg har bjerget en motor fra en hjemmebygget rundsav som tidligere ejer af vores hus har lavet. Den var livsfarlig alligevel, jeg har aldrig brugt den og kommer aldrig til det. Ingen nødstop, intet anlæg og ingen spaltekniv. Den skulle lige have skiftet rotationsretning, men passede i motorbeslaget til Myforden og kræfter/omdrejninger passer tæt på 100%. Sidste trin bliver så at lave et underbord – det er godt der er lidt tømmer til overs fra byggeriet.

Der mangler dog en medbringer for at jeg kan komme i gang. Da maskinen bruger morse konus systemet, er det rimelig let at finde stumper der passer til den mindste MK1 selvom om MK2 er mest normal i dag. Den flinke mand der gav mig drejebænken, var endda så rar at give mig nogle drejejern med, så jeg kan komme i gang. Det skal nok blive sjovt, at få drejet lidt igen. Nu må vi se om det hele er gået i glemmebogen, der er i hvert fald godt med øvetræ i brændestakken. Det er i hvert fald godt at kunne lave lidt håndtag og andre småting selv fremover.