Hæklet uro med luftballoner

Jeg så lige at jeg slet ikke har lagt et billede op af den færdige luftballon uro.
Luftballonerne er egen opskrift (se her) og skyerne er hæklet efter en engelsk opskrift (se her). De er hængt op i sytråd på en krans jeg har lavet af pil fra haven, som har så efterfølgende har tørret i noget tid (den var nemlig lavet som en påskekrans, jeg så ikke fik brugt…).

Hæklet uro med skyer, luftballoner og blomsterranke

Jeg har bundet 4 bomuldstråde i den som er samlet med en knude så den er til at hænge op, og så har selve pilekransen fået en hæklet blomsterranke, som jeg vil lægge opskriften op på et tidspunkt og linke i dette indlæg.
Nu hænger den over puslebordet og Mads er allerede begyndt at kigge lidt efter den, selvom han endnu ikke er så gammel.