Hæklet uro med luftballoner

Jeg så lige at jeg slet ikke har lagt et billede op af den færdige luftballon uro.
Luftballonerne er egen opskrift (se her) og skyerne er hæklet efter en engelsk opskrift (se her). De er hængt op i sytråd på en krans jeg har lavet af pil fra haven, som har så efterfølgende har tørret i noget tid (den var nemlig lavet som en påskekrans, jeg så ikke fik brugt…).

Hæklet uro med skyer, luftballoner og blomsterranke

Jeg har bundet 4 bomuldstråde i den som er samlet med en knude så den er til at hænge op, og så har selve pilekransen fået en hæklet blomsterranke, som jeg vil lægge opskriften op på et tidspunkt og linke i dette indlæg.
Nu hænger den over puslebordet og Mads er allerede begyndt at kigge lidt efter den, selvom han endnu ikke er så gammel.

4 Replies to “Hæklet uro med luftballoner”

  1. Selvom jeg er anti-baby typen, så synes jeg at det er super hyggeligt med de fine DYI-ting du har lavet 🙂 Det er da meget sjovere end alt det dyre mærkevarer-halløj, som nybagte forældre ønsker sig nutildags, mere for deres egen end ungens skyld 🙂

  2. De er smukke, min hustru planlægger at lave noget tilsvarende, nu skal hun bare lære at hækle…Håber den lille har det godt og trives, samt at I får lidt søvn. Vi lovede hinanden, alt hvad der siges de første to år gælder ikke, det kan man ikke bebrejde den anden.

  3. Og tak Henrik, det går bedre med Mads, selvom han nægter at sove, så han bliver ret urolig til sidst indtil trætheden vinder. Vi håber det snart bliver bedre, men så længe han tager på og ikke er ked af det må vi holde os vågne lidt endnu 🙂
    God idé med de 2 år, vi kan godt mærke at nerverne er lidt tyndslidte når man ikke får en god nats søvn og Mads tager en skrigetur…

Skriv et svar til Henrik Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.