Brød uden tilsat gær

Corona har for alvor meldt sin ankomst og af alle ting, hamstrer folk toiletpapir og gær.
Heldigvis havde jeg en surdej stående i køleskabet, så jeg hurtigt kunne få startet en fordej op.
En surdej kan sagtens startes uden tilsætning af gær, det tager bare nogle dage ekstra – så alle kan klare sig uden gær fra butikken.

Hvis man skal lære at bage gode brød og ønsker en reel opskrift og ikke bare en metode, som jeg giver nedenunder, vil jeg anbefale at læse enten Claus Meyers bagebog eller Camilla Plums. Og hvis man bare går direkte i nørd – Aurions bagebog med gamle kornsorter.

Surdejsbrød og surdejsboller med græskarkerner i

Måden jeg gør det på er på slump, og for at kunne arbejde på slump med succes, kræver det en hvis erfaring og indsigt. Ikke fordi jeg er uddannet eller super haj til det, men man skal have en hvis fornemmelse i et køkken og det er en stor hjælp, hvis man forstår sig på gæring/fermentering. Man skal se brødet som en levende organisme, for det er den, og huske på at hvis den har det godt, vokser den. Hvis den har det skidt, bliver den syg (feks. noget andet end din ønskede gær tager over/den begår selvmord).

En god og aktiv surdej, klar til kamp!

Brødet herunder tager 2 dage, og er noget jeg laver af en surdej der er gang i, dvs. hvis jeg ikke bruger af den, fodrer jeg den, når den står for længe. Min surdej står altid på køl, for jeg bager ikke nok til jeg kan følge med, hvis den står på bordet, så synes jeg den bliver for sur.

Brød uden tilsat gær
Dag 1
En kop surdej
5 dl vand
1 spsk salt
2 kopper groft mel (graham, fuldkornshvedelmel, rugmel, havregryn)
Almindelig hvedemel, så konsistensen er som tynd sjappet havregrød

Dag 2
Almindelig hvedemel så det passer

Dag 1 – Alt blandes i min røremaskine skål med en spiseske, et viskestykke over skålen og lad den stå på køkkenbordet til dagen efter.
Nogle gange laver jeg den om morgenen, andre gange om aftenen, men altid ved stuetemperatur og til dagen efter.

Dag 2 – Dejen røres på røremaskine med almindelig hvedemel, der fyldes så meget mel i at når maskinen stopper, går der lidt tid før dejen er kravlet af dejkrogen.
Det er en fornemmelse jeg har udviklet efter utallige brød, som enten er blevet for flade og klæge eller for tørre.

Når jeg er tilfreds med melmængde, sætter jeg røremaskinen på max af hvad den kan klare for en brøddej. Den bliver æltet i lang tid, den skal ende med at blive en sammenhængende klump der løsner sig fra skålen, så er gluten færdigbanket og har overgivet sig. Min maskine må kun arbejde i max 10 min, nogle gange er jeg ikke helt tilfreds, så får den lige 20 min pause og så ælter jeg videre til den løfter sig godt om krogen, og trækker lange tråde når man stopper og hiver krogen op.
Man kan godt forkorte den heftige æltetid lidt, ved at vente en halv times tid med at ælte, så når melet at suge vandet godt og startet arbejdet så småt.

Hævetid
Så skal dejen hæve til den er færdig. Rimelig svært at vurdere første gang man prøver.
Da alting er på slump og jeg bruger forskellig mel, vil dejen også ende lidt forskelligt. Hvis den er meget blød, plejer jeg at klatte/skære den ud som boller eller bage den i en form, den har hævet i. Den fugtige dej giver som regel en saftigere krumme, men kræver lidt længere bagning.
Hvis den er lidt fastere bruger jeg hævekurv eller hakker forsigtigt til flutes eller boller. En fastere dej, giver et mere formstabilt brød, som også har en fin fugtighed, men kræver at man ikke overbager det og det holder sig måske frisk og lækkert, lidt kortere.

Disse forme blev kun fyldt 1/3 og fik lov til at hæve fra morgen til eftermiddag

Dejen hæver altid i en slukket kold ovn, for ovnen holder godt på fugtigheden så overfladen ikke tørrer ud på dejen.
Hævetiden afhænger af flere ting, har jeg en livskraftig og viril surdej og det er en fugtig sommerdag, kan det tage få timer.
En træt og trist surdej på en kold vinterdag, hvor vejret lige er slået om til frost, så fyret ikke kan følge med, og Månen og Saturn i øvrigt står helt åndsvagt i forhold til min surdejs stjernetegn, ja så tager det hele dagen.
Hvis jeg laver den om eftermiddagen, sætter jeg den lunt, for at speede processen.
Hvis jeg har glemt at jeg har gang i en dej og først kommer i tanke om det om aftenen, så kommer jeg den i en hævekurv eller en smurt rustfri form (meget vigtigt at den er syrefast) og ind i køleskabet til koldhævning. Jeg kan også finde på at klatte den ud som boller på en bageplade, dække med et fugtigt viskestykke og så sætte hele pladen ind i køleskabet til dagen efter.

Ovnen bliver brugt som hævekammer, så man ikke behøver at dække med et fugtigt klæde
Da jeg tit glemmer jeg har noget til hævning i ovnen, hænger jeg et toiletrulleskilt, så jeg ikke kommer til at tænde ovnen til noget andet

Bagning
Når dejen har hævet det den skal, dobbelt op og gerne mere, tænder jeg ovnen på 230 grader.
Hvis jeg har brugt hævekurv, kommer jeg som regel min pizzasten fra grillen i ovnen, og bager den på der.
Men ellers smider jeg brødet i ovnen, når ovnen er klar.
Mellem 12-16 minutter for boller, med mindre de er meget små og omkring 30-40 minutter for brød. Hvis der er godt knald på bagningen og brødet tager meget farve på kort tid, skruer jeg ned på 200C efter 15 min.
Brødet hviler minimum til det er håndlunt, før jeg skærer i det.

Det var en lang lirum larum, måske du kan bruge noget af det til at få et bedre brød, og hvis det er helt volapyk, så lån Claus Meyers bagebog eller find hans opskrifter på nettet. Det var dem der knækkede koden for mig og min bagning.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.