Malebog med prinsesser

For at afleveringen går bedst muligt med min pige i børnehaven, har faren fundet ud af at det hele glider lidt nemmere, hvis han tilbyder at tegne en prinsesse til hende, som hun kan farvelægge.
Hun er meget glad for at tegne og er blevet rigtig dygtig og hurtig til at farvelægge, så hun er virkelig hurtig til at få brugt en papirbunke herhjemme.

For et par uger siden kom hun med mange bestillinger herhjemme, på diverse prinsesser. Meget specifikke ønsker på blomster, sommerfugle, hjerter, halskæder og kyssemunde. Jeg gjorde meget ud af det fyldte næsten hele papiret, så jeg kunne nå at følge med og tegne nogle på forhånd inden hun nåede at blive færdig, og også med den tanke om at udnytte papiret fuldt ud.

Da jeg for en gang skyld skulle aflevere, kom jeg på tegnetjansen i børnehaven, og mens jeg tegnede en prinsesse med blomster og kyssemund, havde Anna allerede tilbudt alle børnene om bordet, at jeg kunne tegne til dem også. Da tegnekrampen indfandt sig, kom en af pædagogerne forbi og sagde at hun synes de var rigtig fine og foreslog at jeg kunne tegne nogle, de kunne kopiere.
Jeg har tegnet en lille samling af prinsesser og fået dem skannet til en pdf fil, så der hurtigt kan printes til de farveglade små prinsesser i børnehaven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.