Rabarberskumfiduser

Rabarber er bare noget helt specielt.
Vi går og venter spændt på hvornår de små knolde kommer op, og i år var de allerede oppe i januar, det var en rekord hos os, men det var også en meget lun vinter, desværre.
Men på den lyse side, kan vi nu nyde de første rabarber allerede i marts.
De første rabarber plejer vi at bruge i yndlingskagen (se opskrift her), men i år var der så mange stilke her midt i marts, på omkring 15 cm, så der var nok til også at lave lidt saft og marmelade og saften skulle bruges til rabarberskumfiduser.

Lækre luftige rabarberskumfiduser

Rabarbersaft + marmelade
Ungerne plejer at skære dem i alt mellem 0,5-2 cm lange stykker og så smider jeg dem i et fad og et godt drys sukker på, 2-3 sjatter vand og ind i ovnen, som alligevel er tændt. Dvs. det er lidt forskelligt hvor mange grader det får, da det afhænger af hvad jeg laver i forvejen. Men efter 10-15 min rører jeg lidt rundt og så tager jeg dem ud, når de er møre og trevler fra hinanden.

Hurtig rabarbermarmelade på en smuk forårsdag

Jeg kommer det hele op i en si og når det ikke løber hurtigt mere (lad det bare dryppe helt af hvis du ikke laver marmelade), tager jeg saften til rabarberskumfiduser, eller bare til at komme vand i til saftevand.
Selve snasken der ligger i sien kan koges hurtigt op, måske med til ekstra sukker og vanilje og så kommes på rene glas.
Jeg plejer dog bare at komme det direkte på glas, et drys sukker + vanilje i og så på køl, når det er kølet helt af. Og så spiser vi det i løbet af få dage.

Rabarberskumfiduser
1 dl rabarbersaft (lavet på ovenstående metode)
1/2 dl vand
200 g sukker
10 blade husblas, udblødt i koldt vand

Rabarbersaft, vand og sukker bringes i kog i 10-15 min (eller til det er omkring 110 grader).
Tag gryden af blusset og kom de bløde husblas i ét ad gangen og lad dem smelte helt, uden nødvendigvis at røre rundt.
Pisk nu kraftigt siruppen lys og skummende. Det kan godt tage lidt tid, og man kan med fordel lade det køle lidt før man begynder at piske.
Når skummet er som tyk marengs, kommes det på bagepapir drysset med flormelis.
Lad det køle helt af, før det klippes i mindre stykker. Vend dem let i flormelis, for de ikke klistre for meget sammen.

Pisk godt, til skummet begynder at tykne og kravle lidt op ad piskerisene
Hældes i en form og rystes let ud

Placebopostej

En af de ting som vi ikke kan få leveret for tiden er leverpostej. Og da jeg heller ikke lige kunne finde lever og spæk, har jeg kastet mig ud i en vegansk version.
Ham på 5 synes den er helt fantastisk og vil hellere have den end rigtig leverpostej, men hende på 3 år vil ikke engang have den op på tallerkenen, så der er lidt delte meninger.
Jeg synes ikke den smager nok af leverpostej til at snyde nogen, men den smager godt og det er hverken mærkeligt med agurk eller syltede rødbeder ovenpå. Så jeg håber Anna bløder op for at smage på den en dag, for jeg har allerede lavet den nogle gange.

Når der alligevel bages brød og kager, kan der ryge en postej med i ovnen

Placebopostej (lille)
1 ds bønner / samme mængde tørrede bønner, udblødte og kogte
30 g cashewnødder
1 lillebitte løg
1 hvidløg
3 spsk olie (feks. raps eller oliven)
1 spsk friske timianblade eller anden krydderurt
1-2 spsk soya
Lidt salt og peber

Alt kommes i en minihakker på fuld drøn, eller i et højt bæger og en tur med stavblender. Den må godt være lidt blød, så jeg tilsætter lidt vand, hvis den er for tør. Den taber også væske i ovnen, og skal jo gerne være smørbar bagefter.
Kommes i et lille fad (mit minitærtefad er ca. 15 cm langt) og ind i ovnen i ca. 30 min ved 200 grader varmluft.

Klar til ovnen – her lavet på kidney bønner og rødløg.
Også klar til ovnen – sorte bønner med en god håndfuld spinat i, da min søn gerne vil være stærk som Skipper Skræk

Brød uden tilsat gær

Corona har for alvor meldt sin ankomst og af alle ting, hamstrer folk toiletpapir og gær.
Heldigvis havde jeg en surdej stående i køleskabet, så jeg hurtigt kunne få startet en fordej op.
En surdej kan sagtens startes uden tilsætning af gær, det tager bare nogle dage ekstra – så alle kan klare sig uden gær fra butikken.

Hvis man skal lære at bage gode brød og ønsker en reel opskrift og ikke bare en metode, som jeg giver nedenunder, vil jeg anbefale at læse enten Claus Meyers bagebog eller Camilla Plums. Og hvis man bare går direkte i nørd – Aurions bagebog med gamle kornsorter.

Surdejsbrød og surdejsboller med græskarkerner i

Måden jeg gør det på er på slump, og for at kunne arbejde på slump med succes, kræver det en hvis erfaring og indsigt. Ikke fordi jeg er uddannet eller super haj til det, men man skal have en hvis fornemmelse i et køkken og det er en stor hjælp, hvis man forstår sig på gæring/fermentering. Man skal se brødet som en levende organisme, for det er den, og huske på at hvis den har det godt, vokser den. Hvis den har det skidt, bliver den syg (feks. noget andet end din ønskede gær tager over/den begår selvmord).

En god og aktiv surdej, klar til kamp!

Brødet herunder tager 2 dage, og er noget jeg laver af en surdej der er gang i, dvs. hvis jeg ikke bruger af den, fodrer jeg den, når den står for længe. Min surdej står altid på køl, for jeg bager ikke nok til jeg kan følge med, hvis den står på bordet, så synes jeg den bliver for sur.

Brød uden tilsat gær
Dag 1
En kop surdej
5 dl vand
1 spsk salt
2 kopper groft mel (graham, fuldkornshvedelmel, rugmel, havregryn)
Almindelig hvedemel, så konsistensen er som tynd sjappet havregrød

Dag 2
Almindelig hvedemel så det passer

Dag 1 – Alt blandes i min røremaskine skål med en spiseske, et viskestykke over skålen og lad den stå på køkkenbordet til dagen efter.
Nogle gange laver jeg den om morgenen, andre gange om aftenen, men altid ved stuetemperatur og til dagen efter.

Dag 2 – Dejen røres på røremaskine med almindelig hvedemel, der fyldes så meget mel i at når maskinen stopper, går der lidt tid før dejen er kravlet af dejkrogen.
Det er en fornemmelse jeg har udviklet efter utallige brød, som enten er blevet for flade og klæge eller for tørre.

Når jeg er tilfreds med melmængde, sætter jeg røremaskinen på max af hvad den kan klare for en brøddej. Den bliver æltet i lang tid, den skal ende med at blive en sammenhængende klump der løsner sig fra skålen, så er gluten færdigbanket og har overgivet sig. Min maskine må kun arbejde i max 10 min, nogle gange er jeg ikke helt tilfreds, så får den lige 20 min pause og så ælter jeg videre til den løfter sig godt om krogen, og trækker lange tråde når man stopper og hiver krogen op.
Man kan godt forkorte den heftige æltetid lidt, ved at vente en halv times tid med at ælte, så når melet at suge vandet godt og startet arbejdet så småt.

Hævetid
Så skal dejen hæve til den er færdig. Rimelig svært at vurdere første gang man prøver.
Da alting er på slump og jeg bruger forskellig mel, vil dejen også ende lidt forskelligt. Hvis den er meget blød, plejer jeg at klatte/skære den ud som boller eller bage den i en form, den har hævet i. Den fugtige dej giver som regel en saftigere krumme, men kræver lidt længere bagning.
Hvis den er lidt fastere bruger jeg hævekurv eller hakker forsigtigt til flutes eller boller. En fastere dej, giver et mere formstabilt brød, som også har en fin fugtighed, men kræver at man ikke overbager det og det holder sig måske frisk og lækkert, lidt kortere.

Disse forme blev kun fyldt 1/3 og fik lov til at hæve fra morgen til eftermiddag

Dejen hæver altid i en slukket kold ovn, for ovnen holder godt på fugtigheden så overfladen ikke tørrer ud på dejen.
Hævetiden afhænger af flere ting, har jeg en livskraftig og viril surdej og det er en fugtig sommerdag, kan det tage få timer.
En træt og trist surdej på en kold vinterdag, hvor vejret lige er slået om til frost, så fyret ikke kan følge med, og Månen og Saturn i øvrigt står helt åndsvagt i forhold til min surdejs stjernetegn, ja så tager det hele dagen.
Hvis jeg laver den om eftermiddagen, sætter jeg den lunt, for at speede processen.
Hvis jeg har glemt at jeg har gang i en dej og først kommer i tanke om det om aftenen, så kommer jeg den i en hævekurv eller en smurt rustfri form (meget vigtigt at den er syrefast) og ind i køleskabet til koldhævning. Jeg kan også finde på at klatte den ud som boller på en bageplade, dække med et fugtigt viskestykke og så sætte hele pladen ind i køleskabet til dagen efter.

Ovnen bliver brugt som hævekammer, så man ikke behøver at dække med et fugtigt klæde
Da jeg tit glemmer jeg har noget til hævning i ovnen, hænger jeg et toiletrulleskilt, så jeg ikke kommer til at tænde ovnen til noget andet

Bagning
Når dejen har hævet det den skal, dobbelt op og gerne mere, tænder jeg ovnen på 230 grader.
Hvis jeg har brugt hævekurv, kommer jeg som regel min pizzasten fra grillen i ovnen, og bager den på der.
Men ellers smider jeg brødet i ovnen, når ovnen er klar.
Mellem 12-16 minutter for boller, med mindre de er meget små og omkring 30-40 minutter for brød. Hvis der er godt knald på bagningen og brødet tager meget farve på kort tid, skruer jeg ned på 200C efter 15 min.
Brødet hviler minimum til det er håndlunt, før jeg skærer i det.

Det var en lang lirum larum, måske du kan bruge noget af det til at få et bedre brød, og hvis det er helt volapyk, så lån Claus Meyers bagebog eller find hans opskrifter på nettet. Det var dem der knækkede koden for mig og min bagning.


Karantænekager

Vi har ikke kunne komme ud og handle siden 11. marts 2020, da pressemeddelelsen kom ud om at Danmark lukkede ned. Det sætter ret høj lid til online dagligvareshopping og levering, hvilket er ret tyndt når man bor udenfor en stor by.
Her hvor vi bor er det kun coop.dk der leverer, men pga overbelastning, har der ikke været nogen leveringstider i vores område endnu, her 2 uger efter.
Heldigvis er helsebutikkerne ikke overbelastet og vi kan derfor få leveret kolonialvarer, såsom tørrede bønner, kikærter, sukker, nødder, olie og andet godt.
Og Årstiderne havde også åben for levering og med tilkøb af mejeripakke, så nu får vi det lækreste grønt og frugt, samt lidt mælk, yoghurt og æg, 1 gang om ugen.
Udover det har vi bestilt en masse lækker økologisk mel hos Mejnerts Mølle, som også kunne leverer lynhurtigt, så alt i alt, lever vi ret luksuriøst, når vi nu ikke er selvforsynende mere.
Heldigvis havde vi en god ven der har handlet for os sidste tirsdags, men nu vil vi prøve at se om det ikke kan lade sig gøre at leve for det, vi kan få leveret.

Når man er løbet tør for pålæg, går de også fint som top på en surdejsbolle, her med hjemmelavet kakao af den sidste mælk som udløb samme dag, men derved kunne forlænges et par dage.

Det ændrer jo så en smule på hvordan vi laver mad, så jeg prøver at omdirigere og finjustere opskrifter, lavet på de ting vi kan få leveret. Det er der kommet disse gode havregrynssmåkager ud af, som holder fint i en dåse, så de bliver bagt når ovnen alligevel er tændt, feks. når vi bager rugbrød.

Karantænekager
1 æg
100 g sukker
50 g brun farin
1 tsk vaniljesukker
1 dl rapsolie
75 g havregryn
60 g grahamsmel
60 g hvedemel
1/2 tsk natron

Pisk æg og sukker luftigt. Pisk olie i. Tilsæt resten og rør det godt sammen.
Med 2 skeer, sættes 12 dejklatter på en bageplade, godt fordelt, da de flyder en del ud.
Bages ved 175C i 15-20 min.
Jeg giver dem en lang bagetid for at de bliver sprøde hele vejen igennem, som gør at de holder sig bedre i kagedåsen.

Dejen er lidt sej og klistret og vil flyde ud i ovnen
Vores genanvendelige bagepapir fra Lekue, bliver brugt i stor stil, så vi ikke risikere at løbe tør for bagepapir

Man kan sagtens bage dem med en blød midte, altså i kortere tid, hvis de ikke skal holde så længe, men bliver spist med det samme.

Hvis den bliver bagt kortere tid, er midten lidt blødere og kageagtig

Forspiring af kartoffeløjne

Inden Danmark lukkede ned nåede jeg ikke at få købt hverken læggekartofler eller sætteløg. Det går nok endda og man kan jo købe online med levering, hvis det er helt slemt. Men nu ser vi om vi ikke kan nøjes med det vi har.
Når vi når juletid, plejer jeg at gemme grønne kartofler i vindueskarmen, når jeg støder på dem i de poser jeg køber. For så ligger de og spirer, og så længe de ligger lyst, bliver spirerne korte og mørke. Hvis de lå mørkt og varmt, ville spirerne blive lange, lyse og skrøbelige. Hvis man har et køligt rum er det nok at foretrække, så de ikke skrumper så meget ind, men det har jeg ikke, så de ligger bare i mit køkkenvindue, løbende fra december af.

Kartofler der har ligget fra december til marts i vindueskarmen

Men i år, blev det ikke til så mange grønne kartofler, så for at strække dem jeg har, har jeg knækket de små spirer af, som har en lille knold med begyndende rødder.
Dem har jeg kommet i min lille spirebakke, da ingen af mine chilifrø har spiret i år. Så fylder de heller ikke så meget i vindueskarmen, men skal hurtigere vandes og plantes om, end hvis man bare gav dem en potte.

Fine knopper med begyndende rødder og blade, de er virkelig klar, parat, start!
Forsigtigt afknækkede spirerende dutter fra kartoflerne

Spirerne er knækket af, her midt i marts, så må vi se om de når at blive store nok til at give ok med kartofler. Jeg havde ikke rigtig planlagt denne løsning af gode grunde, men hvis jeg vidste jeg ville have gjort det, havde jeg knækket dem af i slut februar/start marts, så de kunne blive godt store og nå ned i mistbænken inden de bliver plantet ud under fiberdug.
De kartofler jeg har taget spirerne af, har jeg efterladt minimum 2-3 af de mindste øjne og vil lægge dem i jorden på normal vis.

Efter 2 dage i Pluggboxen kan jeg allerede se de er mere saftspændte og har rejst sig lidt.
Efter kun 3 dage, så rødderne sådan ud! De var virkelig klar, parat, start!

Mad på bål

Når man intet har på programmet og holder kalenderen åben, sker der ofte de dejligste ting. Vores kalender er som regel ret tom, men hverdagsopgaverne hober sig op og weekenden ender med at blive fyldt op med ting der skal ordnes, så vi ikke drukner helt den kommende uge.

Men i denne weekend var der ikke de store opgaver, da børnene har været syge de sidste 2 uger, og på en måde, hvor vi har kunne følge med dagligdagens gøremål. Så da min store dreng spurgte om vi skulle lave bål, hoppede jeg lige i med begge ben, faren lidt mindre begejstret.

Årets første bål på en lun februar dag

Vi havde sået en masse porrer og lagt et hav af kartofler sidste år, men har ikke rigtig fået høstet noget af det, og pga den milde vinter, var det lige til at hive op af jorden.
Så mens bålet kom godt i gang, hentede vi porrer, kartofler, kålblade, løgtoppe, rosmarin og timian fra haven.

Kartofler og porrer i den lille Randers bør
Skræl, skyl og hak i køkkenet og så er vi klar!

Samtidig fik jeg sat en brøddej over med timian og lidt rosmarin, men da det blev lidt impulsivt, fik den en god mængde gær og jeg tilføjede noget yoghurt, for at få hurtig boost af mælkesyrebakterier.
Sidste år købte Jacob en Dutch Oven til mig, som jeg længe har sukket efter. Det er en støbejernsgryde på ben, så man kan hæve den lidt fra bålet, samt et låg med en kant, så man kan lægge kul oven på også, for at opnår en ovneffekt. Desuden er kraftig hank til at hænge den op på bålstativ (skal være kraftigt, da den er mega tung).
Den kræver lidt øvelse, så det hele ikke brænder på, men den er virkelig god, dog skulle jeg nok have haft en i en mindre størrelse, men der er heldigvis god plads i vores bål.

Er der noget små børn elsker, så er det at transportere ting i trillebøre

Vi prøvede diverse bålstativer af sidste år (Petromax, Bonfire og alle alternativer de havde i vores lokale outdoor butik), men de skuffede grumt allesammen.
Bonfire er noget tyndt sjask, der ruster nærmest inden man har købt det, Petromax er kraftigt, men ikke optimal mulighed for hævning/sænkning af gryden efter min mening og alle de andre var så ringe kvalitet at de ikke holdte til udelivet.
Så jeg søgte på hvordan spejderne gjorde og fandt ud af nogle lavede en 8 talsbesnøring på 3 lange grene, og det fungerer suverænt godt! Jeg kunne ikke finde på en god hæve/sænke funktion, men når gryden hænger nogenlunde er det ikke så meget jeg hæver og sænker den, så længe det er gløder. Så det jeg havde brug for at hæve og sænke den, kunne jeg gøre ved at justere grenene lidt ind og ud.
Meget simpelt, og det fungerer super fint. Så skal man heller ikke finde opbevaring til et bålstativ i skuret, win-win.

Suppen på stativ i Trangiagryden og brødet i Petromax Dutch Oven, så er der snart mad!


Jeg har bundet stativet og hænger gryden i nylonreb, så det er selvfølgelig vigtigt at stativet først bliver placeret når værste flammer er væk og der bare er rolige gløder. Men når jeg laver bål, får den altid fuld hammer i starten og så stopper jeg helt med at fylde på, når jeg vurderer at der er nok på til at maden kan blive færdig, når det hele er endt som gløder. Jeg har ikke den bedste erfaring med at lave mad over flammer, synes det er for svært.

Det var meningen at vi skulle have bananklatkager til dessert, men temperaturen var faldet så voldsomt da solen gik ned, at overfladekølingen gjorde at panden ikke kunne holde sig varm. Så er det heldigt vi bare er derhjemme, og kan gå indenfor og få varmen og stegen dem på komfuret.

Havetur i januar

I januar er der ikke så mange solskinsdage, hvor der også er vindstille, ellers føles det bare sådan. Men kombinationen af ingen vind og masser af solskin i januar, kan for det meste drive mig i overtøjet og gå en tur i haven.
Min forventning er af en eller anden grund, at der aldrig er noget man kan lave i haven om vinteren. Men sjovt nok, får jeg ordnet noget hver gang, og jeg ser også en masse opgaver, jeg kunne lave hvis der var overskud og energi nok til det.

Rød Radicchio som jeg fik som en grøn spættet salat i sommers der smagte forfærdelig bittert, jeg lod den stå til rådyrene og nu viser den sit sande ansigt, det gik op for mig at det var en julesalat

Etageløg med fut i
En af de grøntsager som ikke lider af vinterdepression er etageløg. Jeg glemmer altid hvor jeg har sat dem, og ‘lige pludselig’ er de visnet ned og derved umulige at finde, når toppen blæser væk. Hvidløg laver samme nummer med mig.
Når efteråret er mildt, dukker de begge to op med små grønne spirer, og de kan med fordel graves op og deles/flyttes. Hvis man kigger rundt på jorden omkring, finder man som regel topløgene. Og etageløg, er der fart på, selv når de ikke har fået jordkontakt, skyder de ud i vildskab med rødder og grønne spirer.
Det er en hyggelig lille vinteraktivitet at finde nye steder til de små topløg, jeg plejer også at sætte nogle tæt i et par potter, som jeg kan give væk, eller bruge som purløg.

Topløgene fra et etageløg som landede på fliserne, slår flere og længere rødder, i håb om at finde jord

Pil uden rod
Sidste forår, var jeg så heldig at en skøn haveveninde forærede mig en masse flettepil, så jeg endelig kunne afprøve at lave snoede piletræer.
Det var så sjovt at prøve og jeg satte alle stumper som stiklinger, som skød så fint. I efteråret tabte de bladene og tilbage stod en masse piske lige op i luften.
Men da jeg var ude på havevandring, opdagede jeg til min store ærgrelse, at omkring 80% lå fladt ned, og da jeg hev i dem der stod op, endte jeg med at der kun var 3-4 stykker tilbage som stod fast i jorden.
Det var ellers nogle lange lige pil der var nået at skyde i vejret, så havde lige set frem til at kunne lave et par træer igen her til foråret, men de er nu klippet op og stukket dybt i håbet om at de ikke kommer til at lide samme skæbne.

Pil barberet for rødder af ukendt gerningsmand

Jeg gætter på det er en gnaver der synes de rødder bare smager fantastisk, for det ligner næsten at bundene af pilene har været inde i en blyantsspidser. Det mærkelige er at rundt omkring det plastbelagte pilestykke, står mine snoede piletræer plantet direkte i jorden. Altså uden plastdække, lige til at hoppe ned efter rødderne…
Plasten er i øvrigt ikke for pilenes skyld, men fordi vi i nogle år har prøvet at bekæmpe et område som er massivt inficeret af japansk pileurt. Jeg kan blive i tvivl om man overhovedet kan blive kvit med den plante, den virker til at kunne overleve alt, man burde forske noget mere i om den ikke kan bekæmpe kræft eller så noget. Den vinder over det meste, så det ville da være skønt hvis man kunne vende dens superkræfter mod en kedelig sygdom.

Hønen Birthe hjælper med at få de nye stiklinger stukket i

M7 grundstamme stiklinger
Hvert år, når jeg poder frugttræer i marts, stikker jeg toppene at grundstammerne i jorden, i håb om at de slår rod.
Det kan godt tage lidt tid for dem at få en god størrelse, særligt hvis de bliver holdt som herhjemme, med utilstrækkeligt lys, vand og næring. Men de kom også i jorden som et andenrangsprodukt, så når man ikke giver dem mere opmærksomhed end det, tager det også lidt længere tid at opnå det optimale.
Normalt har jeg stukket dem i samme potte som det æbletræ jeg poder, men det er lidt upraktisk når æbletræet skal plantes ud, for stiklingen skal helst ikke forstyrres for meget og kan være længe om at etablere sig. Så sidste år stak jeg dem i mit nye formeringsbed, som er havejord blandet op med lidt grus, placeret skyggefuldt.
Og succesraten er højere end nogensinde. Selv M9 slog rod, og de kan ellers være svære at lave stiklinger af synes jeg.

M7 stiklinger (grundstammer) som har fint med rodnet til at blive pottet op

3 af dem har jeg sat direkte i jorden og resten er kommet i potter.
Jeg har besluttet i år at jeg ikke vil købe nye grundstammer, det var faktisk en lidt svær beslutning, da det er noget af det jeg ser allermest frem til når vi nærmer os marts.
Men jeg skal tage et nyt jordstykke i brug, hvis jeg skal plante dem ud når de vokser sammen, og med de 2 tørkesomre vi har haft, og muligvis får igen, så kan jeg slet ikke overskue alle de potter og planter jeg skal vande.
I stedet vil jeg få arbejdet lidt på at lave et æblebibliotek, i stil med mit pærebibliotek, og få mere fokus på produktion af æblegrundstammer, til den dag, jeg får overskud til at tage et nyt jordstykke i brug.

Forventningspres og haveglæde

Her i Holbæk er vejret vådt og gråt, det indbyder ikke mig, til at gå udenfor.
Når vi rammer efteråret, begynder jeg så småt at gå i hi. Jeg mister som regel havelysten fra den ene dag til den anden, hvilket er lidt upraktisk, for der er alligevel lidt opgaver som er gode at få lavet i efteråret.
Men der er ikke noget at gøre, jeg har ikke lyst.
Jeg har tit prøvet at forcere det, men det ender aldrig rigtig godt.
Haven for mig, SKAL være et frirum jeg elsker at være i, hvor jeg gør ting af lyst og ikke nød, med mindre der er en virkelig stor gevinst i den anden ende.

Den første tidselsommerfugl jeg så i juni 2019, fløjet hertil helt fra Mellemøsten, kun kommet pga. ‘ukrudtet’.

Selvforsynende i haveglæde
Det er også derfor at jeg, efter jeg fik børn, har droppet tanken om at være selvforsynende. Jeg nåede ikke at finde en god rytme, således at forberedelse af jord, såning/sætning, pleje og høst forekom naturligt for mig, af de forskellige afgrøder vi skulle bruge.
Det er et fuldtidsjob at være på barsel, og er slet ikke foreneligt med at være selvforsynende, da Jacob jo var på arbejdsmarkedet og ikke deler samme entusiasme for haven. Så det gik hurtigt op for mig, at prioriteterne måtte lægges om.

Det er nu 5 år siden, og min haveglæde er faktisk kun vokset siden, selvom jeg har langt færre timer i den.
Men beslutningen om, at haven ikke skulle forsyne os med det, vi skulle spise, samt at det skulle have en økonomisk betydning, men bare være et ekstra rum til fornøjelser og sjove forsøg, har gjort det hele til en leg.
Der er så mange dygtige økologer som finder glæde i at dyrke og er meget bedre end os til det. Nu støtter vi op om dem økonomisk og ikke bare som sideløbende hooligans.

Ved at fjerne krav og forventninger til mig selv, blev det virkelig sjovt at gå i haven.
De områder jeg normalt dyrkede i, blev hurtig til tidsler og brændenælder. 2 planter som jeg hadede før, men nu lod jeg dem stå det var helt vildt at se et liv der var i dem.
Jacob gik og slog dem ned, fordi han var bange for de spredte sig, når man har set tidsler smide frø, kan man godt få lidt bange anelser.
Men jeg fik ham overtalt til at lade dem være, da de er værter for så mange forskellige sommerfuglelarver.
Mit andet argument er, at der er områder i vores have vi aldrig har rørt ved i de 10 år vi har boet her, og der er ikke en eneste brændenælde eller tidsel der har slået sig ned.
De slår sig jo kun ned, hvis forholdene er til det og vi skulle jo ikke bruge jorden til noget, så kunne de jo ligeså godt være der i den tid.

Farverig have
En anden udvikling, der er udsprunget af denne beslutning, er at jeg er begyndt at dyrke blomster. Det har jeg aldrig gjort før, for alt skulle jo kunne spises eller bruges. Alt for høje krav og fokus på praktisk brug, som om det var en forretning, der skulle være rentabel.
Lige pludselig dyrkede jeg blomster, bare fordi de er kønne at kigge på, kun for glædens skyld. Og det er meget nemmere at have børn med til at gøre ting, når resultatet ikke er vigtigt.
Mig og Anna såede et bælte på 200 meter med solsikkefrø, hun synes det var det var så sjovt at kaste frø i vildskab, mens mor gik og legede futtog bagved med fødderne, så det blev dækket med jord. Da vi var overvåget af diverse fugle, kom 2-3 solsikker ud af det, så det hele endte i brændenælder og tidsler. Men processen husker vi begge og vi glæder os allerede til at gøre det igen.
Og senere på sommeren kunne vi gå på jagt med en sommerfuglebog i selvsamme plantebælte og prøve at bestemme sommerfuglelarver.

2 sommerbørn på jagt med lup efter sommerfuglelarver med opslagsbog fra biblioteket

I virkeligheden, klarer naturen meget bedre selv at dyrke jorden, så hvis man ikke har havelysten, ville jeg anbefale at lade stå til, så naturen skaber det rum, den har brug for, fyldt med udskældt ukrudt, som jo er de danske dyrs mekka. Evt med en lille slået sti på tværs, til den daglige gåtur, hvor du kan følge udviklingen.

Brændenælder giver så meget liv i haven

Følg lysten og stræk havemusklerne
Så nu sidder jeg her indenfor med en kop te, mens det rusker og snusker udenfor.
En gang imellem, dukker der lidt haveopgaver op i hovedet jeg kunne tage mig til, hvis lysten melder sig. Nogle gange vil jeg hellere noget andet og andre gange griber det mig, og så kommer jeg ud og får dyrket lidt haveyoga, så jeg også lige bliver mindet om, hvor dejligt det er og bliver, når havesæsonen rigtig starter.

Børnene har længe plaget om at sætte hvidløg, siden jeg fik nævnt at det er noget man plejer at gøre i efteråret. Jeg glemmer det hvert år, da efteråret for mig er en rus af farver, lys og høst, hvor jeg slet ikke tænker i at få starten nye ting op.
Så hvidløg kommer altid i jorden om vinteren, eller når frosten er ude af jorden om foråret. Det er ikke optimalt, hvis man går efter de største hvidløg, men jeg går bare efter hvidløg. Hvis de er for små til at pille kan de altid bare komme hele ind, i en helstegt kylling, eller en sovs/gryderet/fond der alligevel skal sies.

De første hvidløg blev sat i midt januar til høst i juni/juli 2020

Sidste år fik vi afsindig mange bønner og kartofler, da energien og lysten var høj, da de skulle såes og sættes. Børnene kunne selv grave og lægge kartofler, så der blev arbejdet igennem. Det fik dyrene glæde af, da vi ikke fik høstet så mange.
Med den lune vinter vi har, er det nok stadig muligt at grave kartofler op, hvis vi kommer i gravehumør.
I år, forestiller jeg mig, at vi ikke kommer til at mangle hvidløg, måske vi skal gå efter at flette den længste hvidløgsranke til Frøsamlernes årlige hvidløgskonkurrence.
Og hvis vi ikke får høstet noget som helst, bliver 2021 nok året med rekordmange ‘hvidløgstuer’, da alle feddene vil sende en spire i vejret året efter og danne en slags ‘hvidløgspurløg’, og de er også gode til fyld af kylling eller til suppe.

Det er derfor hvidløg altid bliver til noget i min have, for det er aldrig for sent eller for tidligt. De er så alsidige og taknemmelige og begynder selv at komme med hints, når de vil i jorden, ved at lave små rødder eller skyde en lille spire i toppen.
Men de kan komme i jorden når som helst, så længe feddene er friske og sunde, og de kan høstes når som helst, det er kun et spørgsmål om hvor meget man får ud af det.

Kærlighed til statistik

Jeg holder virkelig meget af statistik, og siden jeg startede bloggen i 2010 (Er det virkelig, snart 10 år siden?) har jeg fulgt tæt med på Google Analytics, som var lidt mere simpelt end i dag.
Desværre er alt data væk efter flytningen, da jeg ikke kunne få den gamle statistik til at sammensmelte med den nye, der ville blive dannet på det nye site. Så lige nu kan jeg kun kigge tilbage til 2017.

Det jeg så godt kan lide ved statistik er, at det er en måde at fortolke nærmest uendelige mængder data, og hele tiden kunne trække nye meninger ud af det, som man selv for øjnene op for løbende.
En måde at lære om menneskers adfærd, SEO, sociale medier, de trends der kommer med tiden og meget mere.

Jeg bruger det primært for at stille min nysgerrighed på hvad folk læser mest, hvor længe de bliver på siden og om de kommer igen.
Jeg blogger som jeg altid har gjort, om det der optager mig, og ikke så meget hvad jeg forventer optager andre eller hvad de mest klikker på min side.
Mit mål fra begyndelsen har været en personlig logbog, jeg kan søge i, som andre kan læse med i hvis de har lyst og trække det ud af det, som de nu kan bruge.
Og med den indstilling, blev jeg naturligvis spændt på, om det jeg skrev, overhovedet var interessant for andre mennesker. En ting er, at andre også skal dele interessen, men jeg skal også kunne skrive i et forståeligt sprog, med tilpas mængde detaljer.

Data lyver aldrig
Og her er statistik fantastisk!
For lynhurtigt kunne jeg sortere data, så jeg kunne se hvilke indlæg der lå top 10 over en given periode eller jeg kunne se hvilket søgeord der skabte mest trafik.
Og resultaterne overraskede mig faktisk ret meget.
På en måde ønsker man, at de indlæg man har brugt allermest tid og energi på, er de indlæg der hitter mest. Fordi jeg selv følte, at med den nye viden, DER fandt jeg de vise sten eller DER faldt tiøren for MIG.
Men der er intet system i hvad der optager mig eller hvor krævende et indlæg var i forhold til popularitet.

De 3 mest populære indlæg er linket til herunder. Jeg mindes de to første, var de samme før flytningen.
Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi, forestillet mig at det svampeindlæg ville blive så velbesøgt. Men jeg er glad for jeg har kunne oplyse folk om, at det ikke død og pine, er nødvendigt at købe mycelium. Eller det måske bare har inspireret, til at springe ud i noget nyt.
Det hæklede julehjerte er jeg lidt stolt af, da jeg godt kan lide simple ting/opskrifter, der bare fungerer. Og det synes jeg at jeg nåede i mål med, med den opskrift.
Og chokoladekagen har jeg ikke bagt siden, haha! Havde faktisk helt glemt den, men den er åbenbart populær, så jeg vil fluks tage børnene med i køkkenet, så snart hønsene leverer nogle æg.

Hjemmelavet svampemycelium

Hæklet flettet julehjerte

Chokoladekage med mange æg

Jeg har gjort alt i min magt til at få aktiveret kommentarer igen (med godkendelse, da der er frygtelig meget spam der sniger sig igennem).
Jeg håber det virker, men jeg får lige husets administrator til at tjekke op på det.
Min Facebook knap er også forsvundet, men her er link, hvis du også vil følge med derinde: https://www.facebook.com/candselv/

Tak fordi du læser med!

Viklegynger og hule

Selvom børn er forskellige findes der nogle gode almene gengangere, som næsten altid er et hit. Derved ikke sagt at alle børn elsker det, men jeg vil mene at der er en stor sandsynlighed for begejstring, og børns glæde, er jo mere eller mindre en stor sandsynlighedsberegning.

Det er i hvert fald en klassiker herhjemme at børnene efterspørger Paw Patrol hver dag i månedsvis, og så køber jeg til sidst noget Paw Patrol stof til at sy noget tøj, som jeg forventer bliver et ekstra stort hit, men så er det lige dagen, hvor det skifter til Kiwi og Strit. Umuligt at beregne, man må bare agere lidt hurtigere og ikke slå for stort brød op.

Noget af det der altid er en sikker vinder herhjemme og som nærmest fungerer som en julegave (mine børn er 3 og 5): paraplyer, glimmer, lommelygter, soveposer, sne og vandpytter, sæbebobler, telt, hængekøjer og i den grad hulebygning.

Alt sammen prisbillige ting som de bare skal have og så kører legen bare derudaf, hvis man ellers har fået sovet og spist, ellers kan alt ende i drama. Glimmer bliver dog kun udleveret ved bordet og med strenge instrukser om hvor det må komme hen. Sæbebobler udenfor.

En af de glæder ved at vikle sit barn og når man når den alder hvor de ikke skal vikles mere, er at man har et super lager af hulemateriale og hængekøjer til spisebordet.
Hvis man har mange vikler, man skal retfærdiggøre over for sig selv, at man skal beholde lidt endnu, af sentimentale årsager, kan man ovenikøbet lave BÅDE hængekøjer under spisebordet OG dække det hele over som en hule.

Da de var helt små tumlinger og stadig skulle lære at stå og gå, lagde jeg dyner under køjerne, for ellers var lykken kort, da de tit væltede ud på flisegulvet. Men nu evner de bedre at være mere kropsbevidste, at de er mere opmærksomme på at de faktisk kan falde ud, hvis de bliver for vilde, så nu er dynerne væk.